KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

KALKVÆRKSDRIFT 215 c. 11 Tønder Land og desuden indbefattede en betydelig Tilvæxt ved Stran­ dens Opfyldning, kom til fjerde og sidste Avktion den 29 Marts 1826.1 Men da Summen, for hvilken det solgtes, ikke blev hojere end 12,100 Rd., faldt der kun 3025 Rd. paa Murerlavets Fjerdedel, hvad der var langt fra de 8000 Rd., som Overformynderiets Prioritet udgjorde, og som skulde skaffes til 11 De­ cember 1826. Hvorledes Oldermanden, Kaptajn Schlage, tog Sagen, kan ses af et Cirkulære af 22 September 1826, hvori han indkalder en Lavsforsam­ ling til Afgjorelse af »denne saavel for hele Lauget som for enhver enkelt Interessent i samme vigtige Sag«. »Og forventer jeg«, skriver han, »at ingen af de ærede Interessenter uden allerhøjeste Nødvendighed udebliver fra Sam­ lingen, ligesom det ogsaa maa blive en nødvendig Selvfølge, at de Udebli­ vende maa være tilfredse med hvad de Tilstedeværende beslutte«. Han tog Sagen som en ren og skjær Lavssag. Men alle Lavsmedlemmerne vilde ikke lade sig sætte i en Skat af 200 Rd., ti derpaa gik det ud, og da der paa Prioritetsobligationen i Terminen blev afbetalt 6000 Rd., blev den for de resterende 2000 Rd. overdraget en Arkitekt Soren Thestrup Wibe, der for at faa sit Tilgodehavende lagde Sag an imod følgende ti Lavsmedlemmer Murmesterne C. O. Aagaard, H. O. Blom, M. Balckow, Casper Deuntzer (Lojtnant ved Brandkorpset), J. S. Erlewein, D. W. Klein (Løjtnant ved det borgerlige Artilleri), J. W. Schmidt og F. L. Wahl samt Stenhuggermesterne F. Scheller (Lojtnant ved det borgerlige Infanteri) og P. Jochumsen. Af disse Ti blev den Sidstnævnte ved Landsover- samt Hof- og Stads­ rettens Dom af 25 Februar 1828 frifunden for Sagsøgerens Tiltale, han var først bleven Medlem af Lavet, efter at dette havde ophørt at være Medejer af Kalkfabriken. Men de Andre bleve domte til at betale de 2000 Rd., een for alle og alle for een, dog ikke fordi de vare Medlemmer af Murerlavet; det antoges ikke, at dette kunde fastsætte, at dets Interessenter som saadanne skulde deltage i de Forpligtelser, der fulgte af Forholdet til Kalkværket. »Lavet var ikke en saadan privat Stiftelse, at dets Medlemmer paa egen Haand kunde fastsætte Betingelser, som ethvert nyt indtrædende Medlem skulde være pligtig at underkaste sig for at blive optaget i Lavet«. Nej de bleve domte, fordi de maatte antages selv at have samtykket i at blive be­ tragtede som Interessenter i Fabriken bl. A. ved i de almindelige Lavsfor­ samlinger at have taget Beslutninger om, at Fabriken skulde sælges, »hvilket viser, at de have betragtet Fabriken som dem alle tilhørende«.