KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

KALKVÆRKSDRIFT 213 over til Lavet som saadant. Der skulde optages en Prioritet i Værket til den voxende Gjælds Afbetaling og til Aktiernes Indløsning, hvorefter Udbyttet skulde fordeles mellem Lavets Medlemmer. Herefter blev Lavets Skriver fhv. Murmester Jens Jansen den, der fik med Kalkværkets Bestyrelse at gjore, og under 2 Juni 1788 udstædte Oldermanden Johannes Svendsen og de to Bisiddere M. H. Petermann og N. Træckel paa Lavets Vegne en første Prioritetsobligation paa 8000 Bd. Nu blev Gjælden betalt, og i hvilken Ud­ strækning Indløsningen gik for sig, kan ses deraf, at Brandkaptajn Melchior Henrik Petermann, der ejede sex Aktier, fik to udbetalt i Juni Termin 1788 og Aaret efter endnu to, men saa skete det mærkelige, at denne Mand, der, som ovenfor nævnt, havde været Lavets Oldermand fra 1789 til 1793 og i 1782 som Bisidder havde været med at underskrive Aktiebrevene, i 1794 anlagde Sag imod Lavet for at faa ogsaa sine sidste to Aktier indfriede end- ogsaa med Tillæg af Benter. Hof- og Stadsrettens Dom af 21 Marts 1796 gik ham imidlertid fuldstændig imod, Lavet skulde Intet udbetale ham, han maatte dele Skjæbne med de øvrige Aktionærer. Lavet vandt altsaa Sagen, hvad der selvfølgelig har været det behageligt, men ud herover har dets Glæde ved Situationen næppe været stor. Kalkfabriken betalte sig ikke. Allerede i 1794 havde man efter Kristiansborgs Brand tænkt paa at sælge; man mente, at Branden gjorde Konjunkturerne gode. Man fik imid­ lertid ikke solgt, men endnu i en Beslutning af 17 Marts 1795 vedtog Inter­ essenterne ikke at ville sælge under 10,000 Bd. Saa skete det imidlertid, at Forbudet af 1755 mod Indførsel af fremmed Kalk blev hævet ved den ind­ gribende Toldforordning af 1797, hvorefter det tillodes at indføre Kalk fra Ud­ landet mod en Afgift, 1 Bd. 24 Sk. for 12 Tønder. Og saa var der atter og atter Vanskeligheder, nu af den ene og nu af den anden Art, at overvinde. Lavsskriveren Murmester Jansen frasagde sig i 1795 at have Opsyn med Lavets Fjerdedel i Kalkfabriken, og man fik kun Brandmajor Brandemann til paany at overtage Stillingen som Lavets Forretningsfører paa dette Om- raade mod at tilsige ham 60 Bd. om Aaret, en Sum, der blev staaende som aarlig Godtgjorelse til de senere Oldermænd. Saa skete det dernæst i 1798, at de 8000 Bd., Lavet havde paa første Prioritet i sin Fjerdedel, bleve opsagte, og trods ivrige Bestræbelser syntes det næsten umuligt at skalle en ny. Man mente at maatte udstæde en Akkomodationsobligation paa 9000 Bd. til Major Brandemann, der saa skulde søge at laane 8000 Bd. paa den, I sidste Oje-