KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

211

________________

KALKVÆRKSDRIFT

ikke, Eneretten maatte respekteres, til den udløb, men Fortling fik i Maj 1749 Bevilling til at anlægge et almindeligt Kalkbrænderi »paa Landet i Kanten af Vandet strax udenfor Kastrup«.1 Fra den Tid var der to Kalk­ værker i Nærheden af Kjøbenhavn, Østre-Kalkværk og Kastrup-Kalkværk, der begge væsentlig fik deres Kalksten fra Saltholm, og det var særlig med disse Værkers Trivsel for Oje, at det i 1754 blev bestemt, at der fra Begyn­ delsen af 1755 ikke maatte indføres fremmed Kalk til Danmark.2 Det kunde og skulde nu forsyne sig selv. Men i den Anledning fremkom der i Efteraaret 1755 en alvorlig Klage fra Murerlavet. Der var Mangel paa Kalk i Kjøbenhavn, Alle og Enhver sik­ rede sig, saa snart de to Kalkværker havde en Brænding færdig, og Lavet bad derfor om, at det maatte blive paalagt Kalkværkerne ikke at sælge Kalk i mindre Maal end en halv Læst. Det blev afslaaet. Men Situationen kom igjen. 1778 fremsatte Lavet en ny Klage over Kalkmangel, denne Gang til Magistraten, og der var Andre, der stemte i med. 1782 klagede Handske­ magerne, Fellberederne og Skomagerne i Odense over, at de maatte nojes med norsk Kalk, da de ikke kunde faa kjøbenhavnsk Kalk; de ansøgte om at maatte indføre Kalk fra Gulland, hvad dog ikke hlev tilladt.3 At produ­ cere Kalk maa paa den Tid have være et lukrativt Foretagende her i Lan­ det, og det er derfor ganske naturligt, at de to Kalkværker ikke fik Lov til at være alene om det. Under 7 Avgust 1777 fik Begimentskvartermester i Artilleriet Andreas Oberkampff, Grosserer Chr. Hansen samt de to Svogre, Justitsraaderne Ar­ kitekt C. F. Harsdorff og Sekretær ved Bygningsdirektionen Niels Lassen — de vare hver gifte med en Datter af afdøde Hof-Bygmester, Kalkfabrikant og Hof-Stenhugger Jakob Fortling — Bevilling til at anlægge et nyt Kalkværk udenfor Østerport.4 Hver af de Nævnte ejede en Fjerdedel i det, og det var Harsdorffs Fjerdedel, som i Januar 1782 blev overtagen af Kjøbenhavns Murerlav. Det laa ikke Murere fjærnt at drive Kalkbrænding; i 1778 havde saaledes Murmester Joh. Gotfr. Dernel i Præstø faaet Bevilling til at drive Kalkbrænderi i Skibbinge Hestehave udenfor Byen.5 Betegnende for Situa­ tionen er det i det Hele, at en kjøbenhavnsk Brændevinsbrænder Hofgaard mente at have gjort en Opfindelse, der vilde betale sig glimrende, da han havde fundet paa at kunne brænde Kalk ved den samme Stenkulsild, han brugte under sin Brændevinskjedel, og at Begeringen til nærmere at under- 14*