KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

S T E N H U G G E R E , G I B S E R E O G A N D R E

2 0 1

kjøbenhavnske Stenhuggere nogle Artikler, der væsentlig gik ud paa at for­ hindre det Indpas, som blev giort dem i deres Næring af nogle fremmede Sten- og Billedhuggere, nogle Bonhaser, som »ingensteds rejst haver og ej ere dygtige et Epitafium at forfærdige«. Den, der vilde være Sten- og Billed­ hugger i det kjøbenhavnske Lav, skulde have rejst mindst eet Aar, have ar­ bejdet eet Aar hos en Mester her i Byen, vundet sit Borgerskab og bevist, at han havde lært sit Haandværk tilbørligt hos en ærlig Mester.1 Der kj endes imidlertid intet videre til dette Lav. Medlem i det har dog formentlig den Stenhugger Johan Franch "været, der 1664 fik Plads og Værk­ sted udenfor Holmens Kirkes Mur ved Stranden, og som sikkert har været en ganske vel stillet Mand. 1668 ejer han en Gaard i Lille Kirkestræde, 1689 en Gaard i Storrestræde.2 Men for Lavets Flor taler det ikke, at der i De­ cember 1681 blev givet tre, som det synes fremmede Stenhuggere, Johan Leonhart, Peter Candi og Mathias Neuhaus, Ret til uhindret at udøve deres Profession i Kjøbenhavn, »saa fremt de deres Haandværk tilbørlig lært haver«.3 Det er den eneste Betingelse, der stilles. Nej Lavet har ingen Be­ tydning haft. Den fjerde Stenhugger, der blev Mester i det sam lede Murer- og Sten­ huggerlav, var Andreas Gercken, vel en Slægtning af den ovennævnte Didrik Gercken. Han giorde regulært Mesterstykke (s. ovfr. S. 186) og betalte 12 Rd. til Lavets Inventar og Ligklæde, 4 Rd. for Tilsigelse og 1 Rd. til de Fattige, i Alt 17 Bd. Men forøvrigt var det sjældent nok, at der opvistes et Sten­ hugger-Mesterstykke. Et saadant gjorde kun Joseph Voigt i 1757, Joh. Hendr. Kruuse i 1787, Frantz Ney i 1796 og Johan Peter Dantzer i 1797; det var om J. H. Kranses Mesterstykke, at der som ovenfor nævnt (S. 180) stod en stor Strid med Kunstakademiet. Nej de Fleste bleve Mestere efter kongelig Bevilling; det blev Georg V ilhelm Basecke og Johan Peter Pfeiffer i 1751, Johan Georg Trautmann i 1753, August Braun i 1760, Joh. Fr. Lohmann i 1766, Joh. Mich. Fischer og Vilhelm Schroder i 1771, Johan Ehrenfried Grund i 1796 og Johan Hasenmeyer i 1797, ikke at tale om , at der i 1764 ogsaa kom en Stenhugger-Frimester Joh. Fr. Dolmar med Ret til at holde Svende og Drenge.4 Hvad den nævnte J. E. Grund angaar, da var han en Son af Billed­ hugger J. G. Grund, der har skabt de nationale Sandstensfigurer i Nord­ mandsdalen ved Fredensborg, og som kort for sin Død 1796 kaldte sig Billedhugger og Kurvemager(!), ved hvilken Lejlighed ogsaa Sonnen kaldtes