KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

198

D I S C I P L I N Æ R E F O R H O L D

Laden, der paa Herberget kun var daarligt beskyttet, paa betryggende Maade til sin E ftermand , og efter Overlæg med Lademesterne og Oldgesellerne lod han den da den 20 Februar 1785 ved otte Svende hjembringe til sit Hus. Denne Oplysning, der er taget af det kongelige Reskript af 1 Septem­ ber 1786, begrunder Svendenes Vrede overfor Oldgesel Sneider, der strax efter var ene tilbage som saadan, idet nem lig den første Oldgesel Jens Jan- sen afgik for at gjore Mesterstykke. Reskriptet viser desuden, at man søgte at berolige Sindene, ved at tillade, at Sygebøssen i Overensstemmelse med Reskriptet af 6 Avgust 1772 (§ 3), ikke skulde følge Laden, som den var bleven nedlagt i, men skulde forblive paa Herberget, dog kun saaledes at de den tilhørende Obligationer skulde udtages af den og opbevares i Laden ligesom de Penge, der ikke behøvedes til øjeblikkelig Brug, samt endelig imod at Krofaderen vilde være ansvarlig for den .1 Der laa heri en Indrømmelse, men som vi have set, blev den ikke anset for tilstrækkelig. Sindene vare i Opror i Anledning af Begivenheden. I Januar 1786 tales der i Mesternes Protokol om »den Uorden og det Opror, som af Svendene paa nogen Tid og endnu daglig sker«. De ansøgte derfor om at faa de ovenfor nævnte Reskripter af Avgust 1756 og Avgust 1772 skærpede, hvad dog ikke skete, og Dønningerne fra den store Strid holdt sig derefter formentlig længe. Sikkert er det i ethvert Tilfælde, at Mur- svendene sluttede sig til de kjøbenhavnske Tømmersvendes store Strike i Juli og Avgust 1794,-’ der blev epokegjorende i Lavsudviklingen, derved at den foranledigede en stor Kommissions Nedsættelse, hvis Arbejde førte til For­ ordningen af 21 Marts 1800. Komm issionen tog de enkelte Fags Svende og Mestere for sig, og vel at mærke Svendene for Mesterne, hvilket da ogsaa skete tor Murernes \ edkommende. Mursvendene, der ligesom Tømmer- svendene toges for den 12 Avgust, d. v. s. den første Dag, Komm issionen arbejdede, erklærede, at de Intet havde at klage over nogen enkelt Mester, men nok over den Lavsordning, hvorved en Mester uden Opsigelse kunde afskedige en Svend efter Behag, medens denne var pligtig til at blive hos ham til Mortensdag. De klagede ogsaa over Mesterstykkernes Kostbarhed og i det Hele over den Vanskelighed, den fattige Svend havde ved at bane sig Vej til umiddelbar Fordel tor sig selv. Komm issionen lovede at tage Hen­ syn til disse Punkter, ja stillede bestemte Forslag i Udsigt til Forbedring af de nævnte Forhold, hvorefter Svendene enstemmigt med hoj Røst og op­