KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

1 9 1

D I S C I P L I N Æ R E F O R H O L D

foruden Penge til sit Logement skulde han have 8 Sk. mere i Dagion end i Kjøbenhavn.1 Der har sikkert paa forskjellig Maade været Uro i Luften; saaledes som det bl. A. viste sig ved en Brandmønstring i 1751. Da Politimester Erik Torm og Stadshauptmand Michael Fieldsted i Oktober 1732 i Tømrernes og Murernes Lavshus havde indskærpet, at disse Haandværks Svende, naar Allarm sloges eller ringedes, skulde give Møde paa Gammel Torv ved Spring­ vandet, nævnte de, at Tømrerne havde en hvid Fane, Murerne en rød, og denne røde Fane spillede en Rolle ved Mønstringen i Oktober 1751. Af en eller anden Grund blev ved Mønstringens Begyndelse tre Mursvende den 22. Oktober hensatte paa Raadstuen i Arrest, hvad der havde til Følge, at Mur­ svend Jochum Høstmarck, der førte Fanen, fulgt af 20 andre Svende den 26de Oktober, da Mønstringen var endt, gik om til Raadhusets Indgang paa Nytorv- Siden for hos Brandkomm issionen , der holdt Møde i Vinstuen, at hegjære de Arresterede løsladte. De mente selv, at de gik ind til Kommis­ sionen og fremsatte deres Begjæring i al mulig Sømmelighed, men anden­ steds hedder det, at de med Murhammere i Hænderne, med galonerede Hatte paa Hovederne og med Fanen i Spidsen søgte at trænge sig ind med Magt. Der tales om Tumult og Opløb, og Politi- og Kommercekollegiet afsagde den 8. Februar 1752 en Dom , hvorefter Jochum Høstmarck blev domt til strengt Arbejde i Kastellet i et Aar, fem andre Mursvende hver til samme Straf i tre Maaneder, og endelig skulde femten Svende, der havde fulgt I a- nen, hver betale 4 Rd. til Politikassen og 1 Bd. i Omkostningel. Uro har der absolut været, men Sagens endelige Udgang blev dog en helt anden. Fra Mursvendenes Side blev der gjort Indsigelse mod Dommen, og det med en saadan Virkning, at en kongelig Resolution af 21. Apiil 1752 befalede, at Sagen skulde hæves og de Arresterede lø slad e s/ hvilket natur­ ligvis skete. Men Mesterne glemte ikke, at Jochum Høstmarck havde været Anfører ved denne Lejlighed. Da han senere søgte om at blive F iim estei, brugte Lavet denne Omstændighed imod ham (s. ovfi. S. 178), uden at det dog frugtede. Der er imidlertid endnu et Par Begivenheder i 1752 at notere. Den 11. September 1752 domte Politi- og Kommercekollegiet Stenhuggersvend C. F. Witlinger til tre Maaneders Arbejde i Jern i Kastellet for at have søgt at fravende Stenhuggermesterne Georg Vilhelm Biisecke og Johan I etei 1 feiffei