KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

186

D I S C I P L I N Æ R E F O R H O L D

det ikke, hed det tilsidst, havde Stoy i Følge Frd. 18. December 1688 Magt til at »levere ham til Soldat«. En Mester kunde altsaa øve ikke ringe Disciplin, men hans Myndighed blev ikke altid respekteret. Det kan ses af Murernes ovenfor nævnte Ar­ bejdsnedlæggelse, ikke at tale om den Opførsel, de ved Kristianborgs Op­ førelse beskjæftigede Stenhuggere viste (s. ovfr. S. 135). De gjorde sig skyldige i »de storste Insolentier«, »hvilke onde Exempler ogsaa skal begynde at indsnige sig hos Murmesterne. Snedkerne, Tømrerne og andre til Bygninger udfordrende Haandværker«, og Taa udstædte Kongen Reglementet af 24 April 1734.1 Atter og atter have vi set Enevoldsmagten være Lavene paa Nakken, atter og atter have vi hørt den true med at ville hæve dem. Men naar det kom til Stykket, blev det ved Truslen. Den vidste og erkjendte, at den i Retning af Samfundsdisciplin havde en Forbundsfælle og Hjælper i de sindige Lav, og heraf benyttede den sig overfor de mange indstrommede Stenhuggersvende, der vare ved at sætte Kjøbenhavn paa den anden Ende. For at tæmme de urolige Folk beordrede den dem ved Reglementet af 1734 ind under Kjøbenhavns Murerlav. Murerne og Stenhuggerne, der fra gammel Tid havde arbejdet sammen, men dog en Tid staaet stærkt imod hinanden, vare i Lav sammen mange Steder i Tyskland. Det maatte da ogsaa kunne gaa her, men — lige strax gik det ikke. Først den 18. Juli 1741 bleve Sten­ huggerne Georg Adam Drechsel, Jacob Fortling og Didrik Gercken indskrevne som Mestere i Lavet, og det var de første Stenhuggere, Lavet fik Myndig­ hed over. Disse tre kom ind i Lavet uden at aflægge nogen Mesterprøve, men fremtidigt skulde Stenhuggerne selvfølgelig aflægge en saadan. Med kun een Haandlangers Hjælp skulde de gjore to Stykker Arbejde, eet i Bremer- eller anden lignende Sten og et andet i Marmor, og saa skulde de efter et kun raat Udkast af nogen Slags Arkitektur levere et fuldstændigt Rids ledsaget af et Profil samt en Kalkulation over, hvormange Kubikfod Sten der behø­ vedes til det. Og Stenhuggerfaget maa være blevet betragtet som langt van­ skeligere end Murerfaget, ti medens Læretiden for en Murdreng kun var tre Aar, bestemtes den for en Stenhuggerlærling til fem Aar. Ellers søgte Reg­ lementet væsentlig at sætte Stenhuggerne paa lige Linie med Murerne i Hen­ seende til Pligter. Præcis Kl. 5 om Morgenen og Kl. 1 om Eftermiddagen, hedder det, skulle Stenhuggerne møde ved deres Arbejde om Sommeren og