KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907
6
W E R G O T T V E R T R A U T , H A T W O H L G E B A U T
Alt M uren sig h o jn ed og dækkede h elt L æ n d ern e b re d e og B ry stern e sm aa, L æ b ern e rø d e og O jnene blaa. Men h end e den Stakkel ej m ere m an saa.
Intet Offer var for stort for at føre Kunsten frem, den i h ine Tider sjældne Kunst, der lod dens Udøvere blive søgte farende Folk. I Ære og Anseelse drog de fra Byggested til Byggested, fra Land til Land, medbrin gende og udøvende deres beundrede Færdighed, deres gjennem Tiderne ud viklede Traditioner og Vedtægter. De vare ikke bundne i Lav endnu, de vare frie Kunstnere, frie Murere, og denne Fortid er det, der har sat sine Spor i den særlige Stilling, Murerne, som ovenfor antydet, have faaet mel lem vort Lands Haandværkere. Det er ogsaa den, der har ladet Murernes Hammer og Murernes Skjødskind spille en Bolle i andre Forsam linger end de arbejdende Mureres. Fortidens frie Murere og Nutidens Frimurere staa ganske sikkert ikke uden Forbindelse.
Made with FlippingBook