KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

168

M E S T E R E O G F R I M E S T E R E

Mestersvend, aflagt det befalede Mesterstykke, vundet deres Borgerskab og vare endelig bievne indskrevne i Lavet, ved hvilken Lejlighed de efter Frd. 23. De­ cember 1681 skulde betale 2 (eller 4) Lod Sølv til Lavshuset, 2 Lod Sølv til de Fattige, 2 Lod Sølv til Oldermanden og 1 Lod Sølv til Raadstueskri- veren. Denne Forordning, der bl. A. gik stærkt imod Haandværksfolkenes »unyttige Omkostninger«, blev dog ikke fulgt. Ole Larsen gav i 1713 ved sin Indskrivning »til Laugens Inventarium, saasom m ine Formænd haver givet til Laugens Ligklæde og Inventarium« 20 Rd., og det Samme gjorde Lorentz Olsen og J. C. Schiermer i 1716, Anders Sørensen, Johan Eylitz og Gotfr. Schuster i 1717, Børge N ielsen, Soren Sorensen og Ingvor Broegaard i 1721, Simon Sorensen i 1723 og Soren Hendrichsen i 1726. Summen er stadig den samme og væsentlig ogaa Adressen, under hvilken den gives; for Soren Hendrichsens Vedkommende lyder den »til Ligklædet, Laugshuset og Laugets Inventarium«. Lavet fulgte her sin Tradition, men det kunde det ikke med Hensyn til Lavets Eneret. Fra gammel Tid havde Oldermanden jaget enhver Bonhas eller Fusker, man fdi Kundskab om, men der b lev efterhaanden flere og flere, som tiltrods for Lavsartiklernes første Paragraf stod med Ret fra Kongen til at udøve Murervirksomhed i Kjøbenhavn, og som altsaa ikke kunde jages. Allerede 1676 klager Lavet over »den store, ulidelige og overvoxende Indpas«, som »de Militariske« gjorde det (s. ovfr. S. 10/). Men det opnaaede Intet ved sine Klager. De militære Haandværkere vedblev, og da den nor­ diske Krig sluttede 1720 ved Freden i Frederiksborg og de militære Rækker reduceredes, udstedte Oversekretæren i Krigskancelliet et Utal af de saa- kaldte F iib iev e til afskedigede Militære, og saa maa det jo endnu erindres, at de Soldatel, dei laa i Garnison i Kjøbenhavn, havde Ret til »med egne Hændci« at aibejde, i hvilket Haandværk de vilde. Det føltes i Lavene. Men udenfoi Lac ene var det anderledes. Dér kunde man juble herover, og L viljen mod Lavene lod sig ikke uden Vidnesbyrd efter den kjøbenhavnske Pests Ophør. Det gjaldt da om i Hast at faa mange Hænder i Gang, men Lavene, der stod med deres gamle Traditioner, arbejdede tungt og sindigt. Og saa udgik i 1713 en Række kongelige Skrivelser, der vise et alt Andet end \en lig t Sindelag mod disse Haandværkets Institutioner. Kjøbenhavn trænger til Haandværkere, hedder det, men det er dyrt at blive Medlem af Lavene.