KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

1 5 8

Z U N F T I G H E D

Udgift paa 48 Rd. til Musikanter og paa 17 Rd. 8 Sk. til Fortæring. Alle­ rede fra gammel Tid havde Svendene en Fane, i 1754 anvendes der et Be­ løb paa dens Reparation, og de faa nye i 1767, 1782 og 1798; ved Fanens Indvielse i 1782 fik Oldgesel Chr. Weltzen særlig Betaling for Orationen, han holdt, og ved samme Lejlighed anskaffedes en ny Kommandostav, der muligvis er den samme, Svendelavet endnu har, og som ses i Fig. 59 . Fra et af de her nævnte Tog ere muligvis ogsaa de i Fyrretræ udskaarne Passere (Fig. 60, 61), af hvilke Lavet ejer fem, ligesom nogle Jernsværd, og Blikpar­ tisaner. Ogsaa hvor det (i 1779) gjaldt Nedrivningen af den murede Galge udenfor Vesterport, mødte man i stort Optog med ikke m indre end tre Ban­ der Musikanter. Hele Lavet maatte her være sammen, for at ikke den Ene skulde kunne bebrejde den Anden, at han havde deltaget i et Arbejde, der egentlig \a i »uærligt«, vi kjende det fra tøm rernes »Justitsoptog«. Det var Fryd og Gammen at deltage i Murernes alm indelige Optog Men den ziinftige Tanke kom dog ogsaa frem ved dem. Det ene Lav skal ære det andet, naar det med Zunftens Emblemer krydser dets Vej. Da Smedene i 1774 og Rebslagerne i 1779 flyttede Skilt og i fuldt Optog kom forbi Murernes Herberge i Myntergade, blev der her paraderet endog med Fanespillere. Ziinften er inderst inde Broderskab og Disciplin. I Tem­ plet paa Sølvvelkomstens Laag hænger det mystiske Tegn Hexagrammet (s. ovfr. S. 35), her endog af det pure Guld; paa dets ene Side staar: »Lars .16igen Svendsen 1775«, paa dets anden Side: »Specie Ducat Guld«. Her er ydet en stor, betydningsfuld Gave. Og paa et Par af Velkomstens Skilte (s. Fig. 54 og 56) møde vi Hexagrammet igjen, endog spredende tætte Lysstraa- r td alle Slde1' som selve Solen. Zunftens Mystik giver Overbevisning, gjor varm og stærk i en ejendommelig Æresbevidsthed, der for Udenforstaaende synes lutter Ubegribelighed, men dog kan skabe Martyrer. Mursvend Anders Lassen havde ude i Charlottenlund hjulpet Slotsfor­ valterens Hustru med at binde og løse en Hund, som blev kastreret, hvad der i Datidens Ojne var et »uærligt« Arbejde, der hørte Natmanden til. Der blev derfor rynket paa Næsen af den tjenstvillige Mursvend, han kunde ikke taales i »gyldige« Mursvendes Selskab, han og hele Lavet var herved bleven »geschimpft«. Han nødtes da til at stævne Lavets Oldgeseller m. Fl. for Politi- og Ivommercekollegiet, og under 1 1 Marts 1766 fik han Dom for, at hans nævnte horhold ikke kunde geraade ham eller nogen Anden i Lavet til