KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

4

W E R G O T T V E R T R A U T , H A T W O H L G E B A U T __________________________________

og Buestillinger blot en Tanke. Hvad det kommer an paa, er de færdige Mure, Bygningen. Det betyder heller ikke stort, at Adam og Noa nævnes som Verdens første Tømmermænd med Bemærkning om , at »Tømmermester var for Murmester«. Det er en utvivlsom Sandhed; ligesom det er sandt, at vi her i Landet have haft tømrede Hjem længe for murede Hjem, men sikkert er det ogsaa, at lige i samme Nu, som de murede Hjem trængte igjennem , sank Vægtskaalen afgjort til Murhaandværkets Gunst.1 Da Taget paa Slutteriet i Kjøbenhavn 1678 var rejst, fik Tømrerne, hedder det, »deres ordinaire Bejsetønde«, men Murerne en Tønde 01 »til (for) Grundslag«.2 Det synes altsaa, som om Murere og Tømrere ikke altid have staaet sammen ved Bej segildet. Dette var Tømrernes Fest, som Grund­ stenens Lægning var Murernes. Og med Hensyn til en Bygnings varige Sik­ kerhed spillede Grunden absolut den storste Bolle, den skulde hære de tykke Mure og de slanke Piller, der igjen skulde hære de mægtige Hvælvinger og de hoje Taarne. Murerne betød her langt mere end Tømrerne, saa vist som det i lange Tider var en langt storre Begivenhed, at der her i Landet rej­ stes et Stenhus, end at der tømredes et Bjælkehus. Ja en Stenbygning be­ tragtedes i lange Tider som et saa stort Særsyn, at de, der frembragte den, Murerne og Stenhuggerne, i den almindelige Bevidsthed stilledes langt over alle andre Haandværkere. De maatte kunne byde over hemmelige Kræfter, de maatte staa i Forbund med skjulte Magter. Man paavirkedes i saa Hen­ seende navnlig af de murede Kirker. De skjonne, store Bum , de slanke Piller, de hoje Taarne talte i den Retning. Og hertil kom endnu som noget givet, at alle onde Aander stod sammen i rasende Kamp mod enhver ny Kirke, der rejstes til Guds Ære. Trolde og Jætter fnyste imod dem. Allerførst gjaldt det da om at finde det Byggested, hvor Kirken var bedst beskyttet mod Mørkets Magter. Guds Moder viste ved en h immelsk Ild, hvor Maribo Kloster skulde bygges, og sine Ste­ der viste en flyvende Due Vej. Naar man selv skulde finde Stedet, brugte man ofte en med nyfødte Kviekalve forspændt V ogn ;hvor den stansede, der var Stedet. Og troede man, at den Onde i. egen Person var paa Spil, løsslap man en Aften to ved særlig Ernæring til Kamp med ham beredte Tyre. Saaledes gjorde man i Raklev, hvor man Morgenen efter fandt den ene Tyr liggende død efter den stedfundne vældige Kamp, men den anden i Behold paa en Høj, der altsaa maatte være det fredlyste Sted. Dér gravedes da Kirkens Grund.3

Made with