KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

148

en Gang i 1739, at de ikke kunde arbejde paa Slottet, för et begaaet Tyveri var blevet opklaret. Og det er et stort Spörgsmaal, hvorledes det gik Mur- svenden Svend Erichsen, der efter at have siddet tre Maaneder paa Vand og Brød i Kastellet for ikke at have oplyst en Sølvtallerken, han havde fundet, i 1730 gjorde gjældende, at han ikke var dömt for noget Uærligt eller for Tyveri, han havde anset Sølvtallerkenen for en Tintallerken, og

opnaaede at faa en kongelig Resolution for, at han som tilforn maatte antages i Mursvendenes Lav.1Det er saare tvivl­ somt, om denne Resolution har hjul­ pet ham, ti Svendene havde, som det hedder, »forskudt« ham , og den heri liggende Dom har Resolutionen næppe kunnet omstøde. Det gjaldt for den enkelte Svend om altid at opføre sig saaledes, at han til enhver Tid kunde erklæres for »ren« og »retskaffen«. 1724 vedtog Svendene, at enhver Udlært, der ønskede at blive indskreven, skulde have Bevis for at være ægtefødt samt fri for Vornedskab, og i 1747 kostede det en Svend hans Ret til at være Medlem af Lavet, at han havde ægtet et besovet Fruentim ­ mer. Og hvad der saaledes gjaldt for en Svend i A lm indelighed, gjaldt i endnu höjere Grad for den Svend, der stod i Spidsen for Svendeselskabet, Formanden. Det har derfor sikkert vakt stor Uro, naar Mursvend Gott­

42. Mursvendenes Tudkande.

hard N ielsen i 1738 brugte stærkt haanende Ord om Formanden V illum Pedersen. Han beskyldte ham for i en Sag om nogle Sygepenge at have svoret sin Salighed bort, saa at Mursvendene ikke kunde rejse, da deres Formand ej mere var ren; hvor de paa Værtshus mødte andre zünftige Svende, maatte de enten tage deres Hat af for dem eller viske sig om Munden