KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

ZÜNFTIGHED .

» X X r o komm en erbare Meister und Gesellen zusammen?« lød Spörgs- W maalet, naar to Stenhuggere mødtes paa Rejse og stod prøvende overfor hinanden. — »Zu Wasser und zu Lande«. — Derefter spurgtes der: »Wo sind die drei ältesten Plätze der Steinhauer?« — »Strassburg, Wien, Zürich« var det oprindelige Svar, men i ridernes Løb skiftede Byernes Navne. »Magdeburg, Hamburg, Heidelberg« svaredes der senere, og endnu senere: »Heidelberg, Magdeburg, Kopenhagen«.1 Det sidste Svar maa skrive sig fra den Tid, da der ikke kunde skaffes den enevældige danske Konge Stenhuggere nok, da det mægtige nye Kongeslots Opførelse gjorde Kjøben- havn til alle Stenhuggersvendes forjættede Land. Der er ingen Tvivl om, at disse Svende have staaet haardt paa, hvad de kaldte »aller rechtschaffenen Steinhauer ihr Gebrauch«, og at de have været fulde af Vrede over Reglementet af 24 April 1734, der vilde søge at bryde den Egenmægtighed, hvormed de optraadte. Skulde det Reglement giælde, vilde de ikke blive her, og saa maatte der heller ikke komme liere fi emmede Stenhuggere hertil. Kammeraterne udenlands maatte underrettes om, hvoi- ledes Forholdene vare. Heri laa der en Fare tor Kristiansborgs huitige Op­ førelse, og med dette for Oje tog Kristian VI ikke i Betænkning at befale Postvæsenet at være opmærksom paa alle Breve fra Stenhuggel e og Sten­ huggersvende;, de skulde aabnes og eventuelt tilbageholdes.^ Faren di ev imid­ lertid over. Reglementet af 1734 blev, som vi ovenfor have set, ikke a l\o i- ligt gjennemført. Men hvad der tydeligt fremgaar af det Oplyste, ei, at de zünftige Haandværkerforhold var noget Internationalt, og i saa Henseende