KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

EFTER BRANDEN

1 2 4

hans Kur hos cn Barber kostede, og desuden 1 Rd. ugentlig, til han b lev rask, samt endelig til at fornoje Clemen Justesen for den ham tilfojede Skade paa Hus og Vinduer. De danske Mursvende skulde hver betale 4 Rd. til Kon- venthuset, idet der dog heraf skulde gaa 6 Rd. til N iem ann for hans Finger samt 2 Rd. til hver af de andre tyske Svende for Skade og Forsømm else.1 Selvfølgelig benyttede Grev Reventlow Lejligheden til i sin Indberetning herom til Kongen paany at udtale sig om Amtsmesternes Uduelighed og Be- gjærlighed; de tragtede, sagde han, kun efter at profitere af den Ulykke, der var overgaaet Kjøbenhavn. Lavene burde absolut ikke vedblive som hidtil. Ilerpaa vilde Kongen, som vi have set, dog ikke gaa ind. Men i Maj Aaret efter opnaaede Reventlow, at han blev sat i Spidsen for en dommende Kom­ m ission, der uden Appel skulde paakjende Uroligheder mellem Kjøbenhavns Haandværkere. I sin Indstilling herom gik han ud fra, at tre danske Svende, Bent Ben tsen, Peter Jensen og Claus Hansen, den 19 April 1730 havde over­ faldet en tysk Svend, Joseph Senckdeller, der var kommen hertil i Septem­ ber 1729 fra Dantzig og nu var Polerer hos Murmester Ingvor Broegaard. »Slaa den tyske Hund ihjel«, havde de raabt og slaaet ham ned med et Retholt; de vilde ikke arbejde under den tyske Formand. Den stærke Spæn­ ding, der var mellem de Danske og de Tyske, kunde faa uheld ige Følger, der burde undgaas.2 Det skulde Komm issionen hjælpe til. Reventlow stod væsentlig paa de Tyskes Side. Hans Indberetning til Kongen om den sidst­ nævnte Tumult er betegnende nok paa Tysk, men hans Herredomme var, som ovenfor nævnt, ikke af lang Varighed. Hidtil have vi kun beskjæftiget os med Opførelsen af de private Huse, men der var jo ogsaa en Række offentlige Bygninger, der skulde rejses paany. Der var jo bl. A. brændt fem Kirker, Petri Kirke, Frue Kirke, Trinitatis Kirke, Hel ligaand s Kirke og de Reformertes Kirke. Brandstyret, der blev udskrevet ved borordningen af 21 December 1728, var særlig tilrede for saa- danne Bygninger, bl. A. da ogsaa tor Fruekirke, Byens fornemste Kirke. Omstændighederne gjorde imidlertid, at der først blev taget fat paa den i 1731. I dette Aars Juli Maaned indstillede den paagjældende Komite3 med Biskop Christen V orm i Spidsen en Tegning af den matematiske Professor, Kancelliraad J. F. Ramus til Kirkens Gjen opbyggelse, idet der samtidig ud­ taltes, at Komiteen havde forsøgt at formaa de to Murmcstere Stadskaptajn Lars Erichsen og Oldermand Ole Larsen til al paatage sig Murarbejdet; de