KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

EFTER BRANDEN 121 usselt og saa desuden saa dyrt, at det afskrækker fra at bygge. Den ganske Stad er exponeret til Ulykke »og det for nogle skarnsagtige Lavsmestere, som ej forstaa deres Kunst, og som ej respektere Eders kongelige Majestæts aller- naadigste Ordres og Mandater«. Som Straf foreslaar han at ophæve samtlige Lav. Enhver skulde have Ret til at ernære sig, som han kunde, »derved kunde vi bekomm e andre og dygtigere Haandværksfolk i Landet, og Om­ kostningerne bleve 0111 ikke Hælften, dog den tredje Del mindre for de Byg­ gende«. I alt Fald burde de paagjældende Haandværkere paa egen Bekost­ ning inden fire Maaneder omgjöre alt det, de havde bygget ulovligt, og for- maaede de det ikke, skulde de vedkommende Lav giöre det og desuden hvert for sig betale 500 Rd. til Brandstyrskassen.1 Saa strengt som Præsten præker, gaar det jo imidlertid ikke i Verden. Grev Reventlows Forslag bleve ikke fulgte, saa lidt som en Tanke, han i Maj 1729 fremsatte i en Skrivelse til Byens Magistrat. Den gik ud paa i visse Gader at sam le de Fattige, der kun kunde bygge af Bindingsværk.2 Grevens Virksomhed som Oberdirektor blev ikke af Varighed, hans kongelige S \ogei døde i Oktober 1730, og dermed var det til Ende med den under Frederik IV stærkt madende Iver for Gjennemførelsen bl. A. af Grundmur ved k jø ­ benhavns Nyopførelse. Under 19 Januar 1731 udkom en Plakat, der tillod Enhver at bygge Grundmur eller Bindingsværk, ganske som han vilde, baade til Gaden og til Gaarden3. Kjøbenhavn blev gjenopbygget tarveligere end Fre­ derik IV havde tænkt sig det. Men hvorledes gik det Murerlavet i denne Tid. Efter Politiets Lister talte det den 1 Januar 1729 14 Mestere, der sysselsatte 157 Svende og 45 Drenge, men allerede i Juni s. A. bestod det efter Grev Reventlows ovenfor nævnte Indberetning af 19 Mestere med 298 Svende. Kjøbenhavn trængte til Murere, og den 30 April 1729 blev der da optaget sex nye Mestere i Lavet Christian Rask, Abraham Stoy, Chr. Lindner, Jörgen Olsen, Jens Christensen og Joseph Tuscanello. Den Sidste indkom i Lavet efter en særlig kongelig Ordre uden at staa Mestersvendeaar og uden at gjöre Mesterstykke4, han va i, heddei det, i sin Tid »forskreven fra Italien til vores Slotsarbejder«, og de andre Me­ stere optoges ogsaa i Lavet paa forholdsvis billige 5 ilk a a i, hvo iom seneie, ligesom endnu den 28 November 1729 Mester N iels Hansen. Lavet, toi hvilket Ole Larsen var Oldermand (1725-32), søgte aabenbart at holde Skridt med Ojeblikkets Fordringer, men det slog ikke til. Vi have ovenfor hørt Greve