KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

EFTER BRANDEN. D e t øjeblikkelige Indtryk, at Alt syntes tabt, tik selvfølgelig ikke Lov til at være det raadende. Byen var delvis lagt øde, men den kunde rejses igjen. Endnu ind i Maj 1729 vare mange Gader næsten ufremkommelige, fyldte som de vare med Murgrus og Murstensbrokker, men dog arbejdedes der. Man tænkte strax paa, at en Del af de fra Fortiden arvede usle Gyder og Stræder burde forsvinde. Der udkom allerede i November 1728 en Forordning om Gadernes Regulering, og under 21 December s. A. blev der tilstaaet Kjøben­ havns Indvaanere adskillige Friheder og Benaadninger til deres Retablisse- ment af Ildebranden. Bl. A. erhvervede den, der hyggede en grundmuret Bygning i tre Etager, tyve Aars Frihed for Indkvartering og andre Paalæg for denne Bygning; femten Aars Frihed for en Toetages-Bygning og ti Aars for en Enetages Bygning. Samme Dag udkom en Forordning om Udskriv­ ning af Brandstyr i haade Danmark og Norge for de tre Aar 1729, 1730 og 1731, det skulde væsentlig bruges til Opførelse af de brændte offentlige Byg­ ninger, særlig Kirkerne, og den 19 Marts 1729 nedsattes endelig en stor Byg­ n ingskomm ission med Kjøbenhavns Præsident Etatsraad Johan Schrader i Spidsen. Forøvrigt bestod den af Generalbygmester J. C. Ernst, Overland- bygmester Joh. Corn. Krieger, Stadsliauptmand Michael Fieldsted og Sekre­ tær i Hofretten J. II. Paulli; den skulde gaas tilliaande af Stadsbygmestei en Nikolaj Banner Matthiesen, der i November 1728 var kommen til efter J. A. Hillers Død, og af Stadskonduktøren Soren Balle. Og den saaledes or­ ganiserede Komite udstædte strax (under 23 Marts) torskjellige Etten etningci for dem, der vilde hygge paa deres albrændte Pladser. Baade til (raden og