KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

112

STRENGE TIDER, PEST OG STORBRAND

17. Hans Toersön i Studiestræde. 18. Jörgen Jensön i Nye Kongens Gade. 19. Ellias Simonsen paa Rosengaarden. Clemmenstræde. 21. Niels Pederson i Michel Rrøgersgade. 20. Jörgen Jörgensön i

24. Andreas Sihm i

Gieitiudstræde.

25. Rasmus Olesön i Lille Knabroestræde. 26. Ertmand Hermandsön i Stoi e Kongens- 27. Jens Pederson i Store Lars Biornstræde. 28. Rasmus Nielson i Si£ Clemmenstræde.

22. Lars Erichson i Adelgade.

23. Anders Hanson i Slippen. Hertil kom endnu af nye Mestere i 1708: Hans N ielsen Sejllegger og Boddel Pedersen, samt i 1710: Anders Jacobsen Schionning, saa at Lavet i 1711, da Pesten brød ud, kan have talt 31 Medlemmer. Af disse kunne 12 ikke forfølges i Protokollens systematisk opførte Drengeindskrivelser. De fore­ komme ikke, deres Virksomhed har formentlig været saa ringe, at de ingen Drenge kunde oplære. Og af de resterende 19 kunne andre 12 paavises i Tiden efter Pesten. Syv Murmestere synes herefter formentlig at være faldne for den hærgende Sot. Men vidste vi Noget oir* de førstnævnte 12, vilde Tallet af de i Pestaaret døde Murmestere sikkert vise sig fuldt at have hold t Skridt med det sam lede Tal paa de af Sygdommen Bortrevne. Som ovenfor nævnt reg­ nes Pesten at have dræbt en Tredjedel af Byens Indvaanere eller c. 23,000.1 Det var en forfærdelig Tid, der slog dybe Saar, og Forordningen af 1 Avgust 1711, der søger at give Anvisning paa »alle nødige Anstalter og Præ- cautioner«, begynder med at kræve »inderlig Andagts Iver og algemen Bon og Paakaldelse, den almægtige Gud om Forsonelse at anraabe«2. I sine mange Paragrafer kommer Forordningen ogsaa til Ting, der berore Lavene. Det paalægges enhver Oldermand og Mester under vilkaarlig Straf strax og hør- sommeligst at lyde den indsatte Sundhedskomm ission i, hvad den maatte foreskrive, og Lavssamlinger skulle eviteres som i det Hele alle store For­ samlinger. Murerlavet omtales naturligvis ikke specielt, men dog er der en enkelt Ting at berette om det. Efterhaanden som Dødsfaldene tiltog, viste det sig meget vanskeligt at faa de Døde bragt i Jorden. Ligbærerne slog ikke til, der blev indført Vogne, paa hvilke Ligene til stor Forargelse for Mange formeligt læssedes, og det er da sikkert med dette for Oje, at Kjøbenhavns Murere og Blytækkere den 20 Avgust 1711, »i denne svage og skrøbelige Tid«, forpligte sig til »alle med hverandre at være sammendrægtig og ens om begge Amternes Liigs Bortbærelse til Jorden, hæderlig og skikkelig, saa intet paa nogle af Siderne skal manqvere eller blive forsomt«. Det var en tung Tid. Og saa var Landet samtidig indviklet i Krig, den