KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

106

PO L IT I OG TILSYN

Billedhuggere og Stukatører, men ogsaa ganske jævne Bygningshaandværkere som Murmesterne Bartolomeo Caligari og Luca Necene m. il.1 Hvad nu sær­ lig Pelli angaar, da er han allerede i Slutningen af det syttende Aarhundrede heskjæftiget med Byggearbejder i Bendsborg, men derefter kommer han til Kjøbenhavn, hvor han sammen med Murmester Hans W iedewelt opfører Garnisons Kirken, ved hvilken Lejlighed han kommer i Konflikt med Kjø­ benhavns Tømmerlav. Han vilde selv forestaa Tømmerarbejdet til Kirken og forskrev i den Anledning Tømmersvende fra fremmede Steder. Men her holdt Regeringen ikke med ham, han fik den 2 Avgust 1704 T ilhold om strax at »afskaffe« disse fremmede Svende »og lade dem, som ere i Tømmer­ mands Lauget her i Staden, nyde Arbejdet«.2 Og paa en noget lignende Maade gik det ham, da Murerne klagede over ham. Det var i Februar 1707, at de fire kjøbenhavnske Murmestere Niels Signedsen , Hans Thorsen, Elias Simmesen og Andreas Simon »paa samt­ lige Lavsbrødres Vegne« klage over, at Dom inico Pelli »understaar sig at entreprenere en og anden Bygning os fattige Undersaatter til Fortrykkelse udi vores Næring og Levnets Ophold«, og Pelli maa indrømme, at han har bygget et Hus i Store Kongensgade, væsentlig, som det synes, med italienske Arbejdere; han beklager sig nemlig stærkt over, at de danske Murere »sich nicht w iszen mit der Mauerarbeit auf die Manier, wie die meinige sie ma- chen, zu behelfen«, og i sin Skrivelse, der er paa Tysk, søger han om Ret til at maatte opføre Bygninger for Private med italienske og andre Arbej­ dere. En saadan Ret fik han dog ikke; men Lavet fik heller ikke helt Med­ hold. Under 20 Juni 1707 paalagde Kongen Magistraten at give Murerlavet tilkjende, »at Vi Mesterne ved dets Privilegier allernaadigst ville maintenere og handthæve, saafremt de forfærdige deres Murarbejde saa forsvarligen og for saa billig Pris, som de fremmede Murmestere det ville gjore, og ikke tage sig mere Arbejde for, end de vel kan overkomme«.3 Mesternes Privilegier anerkjendes, men de faa at vide, at der ved Siden at dem er fremmede Mestere, som de kunne have godt af at tage til Ex- empel. Her er sikkert ikke mindst tænkt paa den ovennævnte Ernst Brand- htirger, som Frederik IV brugte saa meget paa Kjøbenhavns Slot, ved Rosen- hoig, Amalienborg, Operahuset, Frederiksberg, Gyldenlund, Jægersborg, Fre- deriksboig, Horsholm, Rendsborg o. a. St. Han blev ogsaa benyttet af Pri­ vate, saaledes af Christen Skeel, hvis Gaard her i Kjøbenhavn han opførte.