KjøbenhavnsMurerOgStenhuggerlav_1907

g g

PER SON LIG E FO R HOLD ______________________________________

Gjæstebydelse«. Og da Mursvendene i 1652 faa særlige Artikler, hedder det igjen, at de een Gang maanedlig maa komme sammen med d eies Formænd for at erlægge deres Tidepenge, dog »uden nogen Drik«, en Bestemmelse, der gjentages i 1666. Men Virkeligheden kjendte ikke til nogen saadan Nøg­ ternhed. Da Svenden N iels Engelsen i 1668 blev Svendenes Oldermand, over- antvordedes der ham en Velkomst med en Sølvmand paa Laaget og 42 Sølv­ skilte, 58 Smaakander, 9 store Skjænkekander, et dobbelt Saltkar, 5 Messing­ stager, 2 Lysesaxe, 4 Messing-Lysekroner og en Kobberhane. Svendelavet ejede Alt, hvad der af ydre Tilbehør behøvedes til at holde Gilde, og Stiaffe- bogen viser, at de holdt Gilder, ved hvilke det gik livligt til. Zünften førte an; Møderne holdtes under dens Regimente, Straffene afsagdes tor aaben Lade. Velkomsten blev præsenteret de unge Svende, der ved den Lejlighed enten betalte 2 Rd. eller lovede at yde et Sølvskilt, to smaa Kander eller Lign. Der er atter og atter Exempler herpaa. Og saa høre vi desuden, at det var Pligt — efter Tur naturligvis — at gjöre Opvartning. N iels Jensen blev i 1668 idöm t en Bøde paa 8 Sk., fordi han forsömte at opvarte paa Bordene St. Hansdag, og Peder Jensen blev i 1666 döm t til at give en I ønde 4 Dalers 01, fordi han i Ølkammeret spildte en Hoben 01, dér han tapped den sidste Tønde. Pænt skulde det gaa til ved Sammenkomsterne, og d eifoi mulkteredes de, der »brød sig«, selv om det skete ud af Vinduet. Men selv- følgelig kunde Livligheden ikke holdes nede, og ikke sjældent steg den til Krigshumør. Der maatte saa bødes for baade Skjældsord og Haandgribelig- heder. Underligt er det forøvrigt at se en Svend b live döm t for at have kaldt en anden Bedstefader eller Prokurator eller en passelig Karl. Man kan bedre forstaa Domme, der angaa Udtryk som Skjelm eller Horebuk, ligesom Domm e, der idömme Straf for at have taget en Broder for Brystet, om Næsen eller slaaet ham i Hovedet med en Ølkande. Selv Formanden eller Oldermanden kunde det i saa Henseende gaa ud over. I 1669 klager Older­ manden N iels Engelsen for aaben Lade over, at han uforvarende var bleven overfalden med stor Trudsel, fordi han ikke vilde være dem følgagtig, der efter Kl. 7 vilde have mere 01, en af dem havde budt ham ud paa Gaden at slaas. Og noget Lignende var sket allerede i 1666. Den Gang blev Older­ manden Simon Jensen »budt for Porten« af en Svend, medens han af en anden Svend fik at vide, at han værs’go selv kunde bære Stagerne og Lysene tilbage.