KjøbenhavnsGrundejer_1860-1925

49 Haar og Grosserer Harald V. Lassen. Til Revisorer genvalg­ tes Malermester Bredahl , medens Kaptajn J. P. Nielsen , der havde udmeldt sig af Foreningen, erstattedes af Tømrermester Peder Pedersen. Efter Generalforsamlingen afholdtes Diskussions­ møde, ved hvilket Dr. phil. Eduard Larsen kritiserede et Cirku­ lære, der var udsendt for at hverve Medlemmer. Efter hans Mening rettede man en Insinuation mod Lejerne i Almindelig­ hed, medens man kun tilsigtede at ramme et, ganske vist alt for stort, Antal af disse. Dekoratør Thorning talte mod Hus­ lejeskatten og mod Ordningen med de lokale Grundejerfor­ eninger, der ganske vist bragte Medlemsbladet til bedre at svare sig i Øjeblikket, men ved at være Fællesorgan bidrog det netop til at gøre Tilslutningen til Kjøbenhavns Grundejerforening mindre nødvendig for Broernes Grundejere. Ligeledes udtalte han sig mod de kjøbenhavnske Jernbaneforhold. I Diskussionen om de forskellige Emner deltog Bagermester Fleron , Grosserer Hans C. Holm, Arkitekt Leffland , Landinspektør Boeck , In­ geniør Emil Zuschlag og Dr. phil. Edv. Larsen. Paa Mø­ det erfarede man, at Kjøbenhavns Renovationskompagni havde opsagt Kontrakten med Magistraten, saa at denne nu stod frit stillet i Valget af en ny og mere hygiejnisk Ordning. Den 3. August udkom Medlemsbladet sidste Gang under Ledelse af A. J. Meyer. Redaktør E. Hillestrøm overtog i dennes Sted Ledelsen af Bladet. I Aarets Løb holdtes en Række Møder om Gadehandelen og Natrenovationens Ordning. Sær­ ligt fremsattes Forslag til Oprettelsen af Kjøbenhavns Grund­ ejeres Renholdningsselskab. Hovedmændene for dette Forar­ bejde var Grosserer Hans C. Holm og Arkitekt A. O. Leff­ land. Et Andragende om, at Byens Grundejere selv maatte overtage Driften med en tidssvarende Ordning, indsendtes til Kommunalbestyrelsen den 11. December undertegnet af Besty­ relsen for Kjøbenhavns, Vesterbros, Østerbros, Nørrebros og Christianshavns Grundejerforeninger. Omtrent samtidigt med, at Kjøbenhavns Grundejerforening var bleven stiftet, havde ogsaa Arbejdernes Byggeforening faaet sin Tilblivelse. I Slutningen af Aaret 1893 fejrede denne et særligt Jubilæum, idet Kransen hejstes paa det 1000de Hus, et Hus beliggende i Kildevældsgade. Arbejdernes Byggeforenings Ejendomme har i høj Grad bidraget til at give Byen et hygge­ ligt Indtryk ved sine med arkitektonisk Smag byggede Smaahuse,