KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

86 BRANDFORSIKRINGEN 1731-1795 g jort gæ ldende, at det hverken i Fundatsen af 1733 eller Forbedring s­ posterne 1769 m ed et eneste Ord var nævnt, at Bogholderen b lev ansal af Magistraten, og at det naturligt maatte tilk omm e den samm e Myn­ d ighed , hvem Ansvaret for Forretn ingsførelsen paahv ilede, at sørge for Funk tionæ rer. D isse Grunde gik an; derim od var det unægtelig lidt dri­ stigt at paastaa, at Reskriptet af 1756 havde fritaget Magistraten for alt Ansvar vedrørende Kassen; tværtimod var det m odsatte T ilfæ ld et1). Til Trods for d enne Svaghed i A rgum entationen fik D irek tion en Medhold hos Kancelliet, hvem Sagen til sidst b lev forelagt. Et kongeligt Reskript af 24. Sep tember 1783 gav Brandforsikringen Ret til selv at antage Bog­ holder og fritog til Gengæld ud trykkelig Magistraten for ethvert deraf følgende An svar2). Over denne A fgørelse b lev Magistraten alvorlig vred og øn sk ed e nu i O veren sstemm else m ed »den naturlige Billighed« at b live løst fra enhver Forb ind else m ed B rand forsik ringen3). Inden K ancelliet vilde tage nogen B eslu tn ing, øn sk ed e det im id lertid op lyst, om ikke det T ilsyn , som ifølge 18. Post i Funda tsen af 1733 sku lde føres ved nogle a f Magistratens M ed lemm er, var den en tilstrækkelig G aranti4). Spørgs- maalet var vanskeligt at besvare. Ved at ind rømm e Sandh ed en , at T il­ synet i Aarenes Løb var ophørt, satte m an unægtelig sin P ligtfølelse i et uheld igt Lys og viste, at det Ansvar, som efter F oreg ivend e tyngede saa stærkt, fordi det ikke fulgtes af tilsvarende Rettigheder, ikke engang havde bevæget Magistraten til at op fylde de allerede fastsatte Forp lig­ telser. D ens Sva r5), som gentog Ønsket om at faa Forho ld et løst, gik derfor h en over Van skelighederne m ed nog le a lm indelige Talemaader, at Brandforsikringens Vækst gjorde den om talte Kontrol utilstrækkelig, og at Magistratens Arbejde d esuden var vok set saa stærkt, at den ikke kund e overkomm e det. Behænd igt, m en ikke egentlig loya lt over tor B randforsikringens D irek tion , som sam tid ig støttede den i dens Mod­ stand mod Kravene om en ny Fundats, benyttede m an endelig et d. 26. April 1783 fra en Del In teressen ter tilsend t Udkast*) til at gøre gæ ldende, at der ogsaa ind en for B randforsikringen næredes det samm e Ønske om at faa Forho ldet løst. Dette b lev dog ikke bevilget, m en der­ im od bestem t, at det »indtil videre« sku lde forb live ved den fastsatte O rdning6). Derm ed var det gjort til et T idsspørgsm aal, naar Resten af den en Gang saa faste F orb indelse m ellem de to Mynd igheder sku lde fuldstændig op løses. I betydelige og ind flydelsesrige Kredse blandt Brandforsikringens Interessen ter var m an langtfra tilfreds med dette Resultat. Ved afgø­ rende Lejligheder som i Spørgsmaalet om Udbytte til de forsikrede og om Løn til D irektørerne var det Magistraten, der havde sat sin Vilje igennem . Ingen kunde vide, om den ikke ogsaa i Frem tiden vilde vise *) Se S. 94 .