KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

BESTYRELSESFORHOLD. STRID MED MAGISTRATEN. DIREKTØRLØN 83 ilden Magistratens Sam tykke. De D eliberationskomm itterede var saa- ledes stadig villige til at støtte D irektionen og vedtog at træde samm en m ed 2 Interessenter fra hvert Kvarter for at b live klar over, hvad der burde foretages. D. 22. Februar 1771 fandt Mødet S ted1). D irektionen var endnu kamp lysten og hævdede, foranlediget ved Lønningsspørgs- maalets Afgørelse, at Societetets Rettigheder, naar dets Beslutninger sku lde være afhængige af Forestillinger derimod, syntes »at være paa meget svage Fødder«. Den fastholdt derfor sit Ønske om at opnaa en nøjagtig B estemm else af Magistratens Myndighed og hævdede som sin Fortolkn ing, at det egentlige Fond , skabt ved Interessenternes Indskud og Præm ier og disses Forrentn ing, ikke maatte røres, og at f. Eks. T il­ skødet til Brandvæsenet u tvivlsom t var en B estemm else, som krævede Magistratens Medvirken. Hvad derimod angik Direktørernes Løn af Kon­ torkassen, henhørte den alene under Generalforsam lingen. Direktørerne bad derfor de Deliberationskomm itterede samm en med de tilkaldte virke hen til, at nogle af disse samm en m ed dem selv og Repræsentanter for Magistraten fik denne Fortolkn ing hævet til lovform elig Begel. Nu viste det sig im idlertid, at Interessenterne ikke længere øn skede al følge D irektionen. Spørgsmaalet om Direktørernes Løn betragtedes som ende­ lig afgjort, m edens den princip ielle Fortolkn ing af Forbedringsposterne ganske overlodes til D irektionen , der selv maatte afgøre, om den ønskede Spørgsmaalet rejst. Nederlaget var utvivlsom t; en H envendelse til Magi­ straten førte selvfølgelig ikke til noget Resu ltat2). Nu viste sig bele Barfreds Træ ltekærhed og Stædighed. Paa egen Haand fortsatte han Striden og nægtede haardnakket at betale Pengene tilbage. Først da D irek tionen truede med at tage andre »Messures«8), og Magistraten henviste Sagen til retslig Afgørelse4), gav han efter og indbetalte paa egne og Mandix Arvingers Vegne det hævede B e lø l)5). Hermed havde han dog ikke ladet Sagen falde, men begyndte snart en energisk Agitation for paa dette og andre Punkter at faa Fundatsen ændret*). Hele denne Kamp gjorde næppe Magistraten blidere stemt og var u tvivlsom t Grunden til, at den sam tidig paa et andet Punkt yppede Kiv og søgte at komm e D irektionen til Livs ved under Foregivende af at varetage Interessenternes Interesser at spille disse ud mod deres Le•) Det kan bemærkes, at Brandforsikringen i et Par Tilfælde forstod at sætte sig ud over Forbudet mod at bevilge dens Direktører Løn. Saaledes besluttede man paa Generalforsamlingen d. 18 . November 1774 til Gengæld for, at Direk­ tørerne Julbye og Beckman gik ind paa at fungere i endnu 2 Aar, at love dem »et convenable Honorarium«, som derpaa 2 Aar senere blev fastsat til 400 Rd. for hver5). Desuden bevilgedes der paa Generalforsamlingen d. 26 . Marts 1778 den forhenværende Direktør og Bogholder Kommerceraad Bech en »don gra- tuit« paa ikke mindre end 1200 Rd.6) 11*