KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

DIREKTØRER 525 paa Hjørnet af Raadhusstræde og Brolæggerstræde (Snarens Kv. dav. Nr. 35). D. 29. Juni 1741 ægtede han4) Christiane Rasmussen, født d. 4. Juni 1725, en Datter af Brandforsikringens første Direktør og Præses, Kommerce- Assessor og Brygger Lauritz Rasmussen. Hun bragte ham 12 000 Rd. i Med­ gift, og med hende havde han mindst 8 Børn, hvoraf fem i 1762 nævnes boende hjemme i Gaarden i Brolæggerstræde5) (da Snarens Kv. Nr. 108). Fr. Barfred var Revisor i Kjøbenhavns Brandforsikring fra d. 14. Oktober 1749 i 2Va Aar og blev derefter d. 29. Oktober 1751 Direktør i Brandforsikringen i Bortmanns Sted og i 1752 Medlem af de 32 Mænds Forsamling. Begge Steder kom han til at spille en fremtrædende Rolle. Fra d. 1. Januar 1744 havde han af Magistraten lejet Stadskælderen i Raadhuset imellem Ny- og Gammeltorv, og han skabte for denne hensygnende Forretning, som han beholdt i halv­ hundrede Aar, e.i længe ukendt Blomstringstid. Hans forøgede Velstand satte ham istand til i 1757 at købe Hovedgaarden Benzonsdal med et T il­ liggende af 668 Tdr. Hartkorn, hvoraf han i 1765 oprettede et Stamhus, som han dog atter nedlagde i 1784 for i 1786 at overlade Sønnen, Jens Lauritzen Barfred7), en Parcelgaard herfra, kaldet Barfredshøj, der endnu bærer dette Navn. Stadskælderen beholdt han dog ikke uanfægtet; i 1761 var de 32 Mænd tilbøjelige til at afskaffe Vinkælderen, men Barfred fik Magistraten paa sin Side og vakte derved en saadan Forargelse hos hin Forsamling, at de endog udelukkede ham; han salte imidlertid haardt mod haardt, indtil de atter maatte optage ham. Efter fornyede Kontroverser8) udtraadte han i 1766 af Forsamlingen. I Brandforsikringens egen Historie ovenfor S. 81—83, 88 ff. omhandles nærmere den energiske Mands udhol­ dende Kampe for sine to Yndlingsideer: at Direktørerne skulde have en fast aarlig Løn og Selskabet betale Interessenterne Bonus, ligesom hans virkelig tapre Modstand imod Regeringens vilkaarlige Fordring om, at Brandkassen skulde betale denne 100 000 Rd. til at bygge ny Krudttaarne for. En trykt Piece, hvori han fremsatte sine Tanker og Forslag til Selskabets Vel, blev forbudt af Magistraten. Han havde en i hine Tider sjælden Lyst og Dristighed til at sige sine afvigende Meninger lige i Øjnene paa selv talrige og stærke Modstandere, hvilket maa vække Respekt for hans Energi, og som staar i en pudsig Modsætning til hans Navn. Han døde d. 12. Januar 1796 og hans før nævnte Hustru d. 28. Juli s. A .9). De blev begravede i Helliggeistes Kirke. Barfreds Vinforretning var meget besøgt og vel anset, og er besun­ get bl. a. i en Drikkevise af P. A. Heiberg10). 9 Kalundborg Skiftebog 1731—54, Fol. 114. 2) Lengnick: Stamt. ov. Fr. Barfreds Efter­ kommere. 3) Kbh. Borgersk. Pot. 1724—49. 4) Frue K. Vielse 1722—74. 5) Formueskatte- mdt. 1743, Ekstraskattemdt. 1762, Folketællingslister 1787. 6) Delib. Prot. C, S, 390. 7) Trap: Danmark. 3. Udg., II. Bd., S. 292. 8) »Fra Arkiv og Museum«, I. Bd., S. 533—64 og Leng­ nick: Stamt. ov. Fr. Barfi’eds Efterkommere. °) Adr. Cont. Eft. 1796, Nr. 194, 29. Juli. 10) P. A. Heibergs Viser og Vers 1884, S. 24. 36. OLUF MANDIX, der var en Søn af Jørgen Mandix, Købmand paa Søndergade i Horsens, og Hustru Edel Høyer, blev født d. 16. Decem