KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

518 BIOGRAFIER svære sig over den Skade, der voldtes hans Lavsbrødre af Fabrikanterne, der selv solgte i Alenvis, af Jøder og fremmede Domestikker og ved Smug­ handel, indtil han traadte tilbage som Oldermand d. 3. Juni 17728). Sam­ tidigt var han Medlem af Politi- og Kommercekollegiet 1764— 656). D. 20. Marts 1772 fik han og hans Hustru Anna Lorentzen Bevilling til at sidde i uskiftet Bo med fælles umyndige Børn og omsider at skifte med Sam- frænder, siden deres myndige Børn var dermed tilfredse9). D. 4. Juni 1779 blev der udstedt Begravelsesbrev for afgangne Klædekræmmer Lorentz Lo­ rentzen10). Han døde d. 18. Maj s. A., 81 Aar gammel, og begravedes paa Høyers Kirkegaard fra Købmagergade11). x) Kbhs. Borgerskabsprot. 2) Kbhs. Huse og Indv. efter Branden 1728, S. 74 og 129. 3) Kopskatsmandtal 1743. 4) Ekstraskattemandtal 1762. 5) O. Nielsens Optegn, om de 32 Mænd. °) Delib. Prot. C, S. 222. T) Anf. St., S. 390. 8) Medd. om Silke-, Ulden- og Lærredskræmmer- lauget, Kbh. 1887, S. 135—144. 9) Sæll. Reg. Nr. 129. 10) Anf. St., Nr. 378 og 379. ” ) Lig­ protokol for Nikolaj Kirke. 28. PETER BOERTMANN, født i Kjøbenhavn d. 8 . April 17021), var Søn af Tømmerhandler Didrik Boertmann og Mette Jensdatter Riiber, en Søsterdatter af Legatstifteren, Købmand i Kjøbenhavn, Jens Nielsen Hald (død 1693). Han vandt d. 5. Juni 1741, ni Aar efter Faderens Død, Borger­ skab som Tømmerhandler2). D. 17. Oktober 1748 blev han Direktør i Brandforsikringen i Jacob Klogs Sted3), og d. 29. Oktober 1751 afløstes han af Fr. Barfred4). I 1749 blev han optaget i de 32 Mænds Forsamling og samme Aar Kommitteret ved Konventhuset5). D. 1. Juli 1757 blev han udnævnt til Kommerceraad6) og samme Aar valgt til Direktør i Søassu- rancekompagniet7). D. 17. April 1767 blev han virkelig Justitsraad8). Boertmann var to Gange gift. I Anledning af det første Bryllup blev af en »H. B.« udgivet en Bryllupssang med Titelen: »En poetisk Cavalcade, kortelig fremstillet, da Brudgommen, Seigneur Peter Boertman, Negotiant og Directeur ved Søe-Assurance-Comptoiret, og Bruden, ædle og dydziirede Madame Anna Sophia Kobcke (født Halkiær), i høy-fornemme Venners Nærværelse celebrerede deres Bryllups-Høytid her i Kiøbenhavn d. 23. Nov. Ao. 1746«. Ret ubehjælpsomt bruger Digteren ikke mindre end 9 Vers for at undskylde sin Pegasus’es Ustyrlighed, saaledes lyder andet Vers:

»Hoha min Hest: Ney nu troer jeg Kamelen raser; Han stiger, sætter, slaaer og strækker sine Haser, Som Hund paa Hare-Jagt. Hold, Hold! nu er det best, At springe næsegruus fra denne galne Hest,«

medens han kun har fire Vers tilovers til i fattige Ord at bringe sine bedste Ønsker for Brudeparret, om hvem intet karakteristisk udsiges. Visen pry­ des i øvrigt med morsomme Initialer og som Slutningsvignet er anbragt to brændende Hjerter med en Krone over9). Hustruen døde d. 2. Marts 1749 og begravedes fra Helligaands Kirke, 26 Aar gammel, i Henli. til kgl. Be­ villing af 7. s. M.9). D. 5. November s. A. ægtede han Anne Marie Mohr, født 1726, en Datter af Urtekræmmer i Kjøbenhavn Johan Mohr og første