KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

32

BRANDFORSIKRINGENS OPRETTELSE Dette Forslag v a r i enhve r Henseende dødfødt og m aatte falde v irkn ingsløst til Jo rden . F o r blot at nævne en enkelt Ting, v a r det selvfølgelig utænkeligt at skaffe de fleste Ind tæg ter til Veje ved Afgifter, d e r vilde komm e til at tynge alle mulige and re end dem , til hvis F o r­ del Udbyttet sku lde anvendes, og som tilmed led afden betydelige Mangel at væ re vanskelige for ikke at sige umulige at opkræve. P la­ nen e r de rfo r ku n af Betydning, for saa vidt den er et V idnesbyrd om de T anke r, de r gærede. Disse satte ogsaa Spor i et P a r Forslag, indgivet d. 18. F e b ru a r 1730, af Stiftsbefalingsmanden over S jæ llands Stift, den tidligere Over­ ho fm a rska l C h ristia n F r e d e r ik v. H o lsle in '). Anledningen va r ogsaa i dette Tilfælde de »shræchelige T idende r m and nu des wæ re m aa hø re om Jldens uregierlige Overhaands tagelse«. F o r at sætte en Grænse he rfo r foreslog h an nu — dog ku n for S jæ llands Stift — at udstede en B rando rdn ing , som med den k jøbenhavnske som Fo rb illede sku lde give en Bække F o rsk rifte r om Husenes Byggemaade og et B randvæ sens Indførelse. Sam tidig ønskede han op rettet en B randkasse for Sjæ llands Stift. T ilslu tn ingen sku lde væ re tvungen for alle p rivate Købstadhuse uden for K jøbenhavn , m en frivillig for de otfentlige Bygninger, hvo r de r — som i K irkerne — ikke fandtes Ild og Lys, sam t for P rop rie ­ tær-, Præste- og Selvejergaarde, for saa v id t deres Bygninger va r solide. Fæ stegaarde kunde derim od ikke optages. Over alle disse Bygninger sku lde p aa Am tmændenes F o ran sta ltn ing optages en Synsforretning , d e r gav Oplysning om Beliggenhed, Byggemaade, S tørrelse sam t Ild ­ stedernes og Vandforsyningens Beskaffenhed; u n d e r Hensyn hertil fast­ sattes saa E jendomm enes Værdi. Var Bygningerne teglhængte, skulde de indsk rives for 2A af denne, var de de rim od straatæk te, kun for Halvdelen. O rgan isationen va r ganske prim itiv. Om nogen aarlig P ræ ­ mie v a r de r saaledes ikke Tale. B rænd te et af de ind sk revne Huse, og den totale Skade var anm eld t, eller den partielle v u rd e re t og Indb e re t­ ning afgivet, havde S tyrelsen at forvisse sig om, at Ilden ikke skyldtes Uforsigtighed eller B rud paa B rando rdn ingen , hvo refter den fastsatte E rsta tn ingen og fordelte Beløbet paa Kassens In teressen ter. Fritaget for at betale v a r Husejere, som i Løbet af de sidste tre Aar havde haft B randskade. Til Gengæld skulde de r af Huse, de r laa i samm e Købstad som det b ræ nd te , betales dobbelt saa meget som af and re. P aa den Maade haabede Forslagsstilleren at fremm e Redn ingsarbejdet. Den b rand lid te fik kun E rsta tn ingen udbetalt, n a a r h an forpligtede sig til at genopføre E jendomm en . B randkassens Adm inistration paahv ilede S tiftam tm and og Biskop sam t 9 af dem udvalgte Magistratspersoner, de r fungerede i 3 Aar og gik af med 3 hvert Aar. En enkelt af de 9 kunde ogsaa være en af Købstædernes P rovster. D irek tionens H jæ lpere va r de lokale Øvrigheder.