KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

3 0 BRANDFORSIKRINGENS OPRETTELSE Rd. 1 $ , er R esultatet ubekend t. Men af de øvrige P rio rite tslaan blev ku n 75 paa tilsamm en 64475 Rd. 5 $ u fo rand rede , m edens ikke m ind re end 431 p aa 430 775 Rd. 4 $ blev nedsk revet med 159 247 Rd. 1 $ eller til ca. 6 3% ; disse P rio rite tsh av e re v a r endda forholdsvis godt stillet. I 690 tilfæ lde, hvo r det d rejede sig om 513 830 Rd. 2 $ , kunde Deb itor ikke engang saa vidt tilfredsstille sin K reditor, m en m aatte gaa fra E jen ­ domm en og overlade ham den højst tvivlsomme Værdi, som G runden rep ræ sen terede. T ilm ed forøgedes disse Tab ved den Rentefrihed i eet eller liere — som oftest 2 — Aar, som K red ito rerne for et Reløb af 206 743 Rd. 2 $ m aatte bevilge deres Skyldnere. Da denne Begunstigelse rimeligvis overvejende er komm en dem til gode, der ellers v a r i Stand til at opfylde deres Forp lig telser, h a r de r næppe væ ret en eneste, som h a r haft Penge anb rag t i de b rand lid te Huse, de r er gaaet ud af Krisen uden Tab. Med O rdningen af P rio ritetsfo rho ldene va r de r endnu ikke skaffet Midler til E jendomm enes Genopførelse. At Kongen, som Magistrats­ komm issionens F le rta l ønskede det, skulde stille store Pengesumm e r til Raadighed for Udlaan, va r utænkeligt paa G rund af Statens slette Pengeforhold. De forskellige ret betydelige Gaver og L aan , de r des­ uagtet blev ind rømm e t, va r ku n som en D raabe i Havet, og af de 537 524 Rd., som det 3-aarige B rand sty r i D anm a rk og Norge og In d ­ sam lingen i Ind- og Udland etc. gav til Udbytte, benyttedes den stø r­ ste Del til E k sp rop ria tion af G runde, hvorved Gaderne kunde reguleres, og til Genopførelsen af de offentlige B ygn inge r1). U nder disse F o rho ld kunde Byen ku n blive genrejst ved en ud strak t Brug af den p rivate Kredit. Denne v a r im id lertid yderst ringe og unægtelig ikke bleven stø rre ved Nedsæ ttelsen af Prioritetsgæ lden. De b rand lid tes K red ito rer, som tilmed havde størst Interesse i deres P an te rs Genopbygning, ind ­ rømm ede saaledes ku n deres D eb ito rer yderligere Laan til et Beløb af 17 722 Rd. (hvortil kom 4 233 Rd. 2 $ i Gaver). M indretallet inden for den nedsatte Komm ission havde haft Ret, da det pegede paa, at nu , da S indene va r opskræm te, fo rudsaa alle den Mulighed, at de genopførte Huse blev Offer for en ny Ildeb rand , hvorved den sidste Rest af Sik­ ke rhed vilde gaa tabt. Der sku lde endnu gaa halvandet Aar hen , før m an læ rte at drage Konsekvensen af disse Ord og indsaa, at Opret­ telsen af en k jøbenhavn sk B rand fo rsik ring va r det bedste Middel til at fremm e Byens Genopførelse. * * ❖ Allerede i Slutningen af 1728 va r T anken komm en frem i en for­ v irre t og ubeh jæ lpsom Fo rm og i Fo rb indelse m ed et besynderligt Forslag om Midler til paa en Gang at skaffe den hele k jøbenhavnske P rioritetsgæ ld ud af Verden. Desværre h a r Ophavsm anden til disse