KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911
S L E S V . OG HOL ST . B R A N D G IL D E R . E N G E L S K B R A N D FO R S I K R IN G 5 som i England langt m ere frem skredne Form er for Understøttelse af brandlidte*). N avn lig gæ lder delte E n g l a n d , hvor den store london ske Ildebrand d. 2 .—5. September 1666 havde sat Fart i Udviklingen og i de følgende to M enneskealdre givet An ledn ing til Stiftelsen af en lang Række Brand forsikringer. D isses Karakter var højst ejendomm elig. Det bærende Princip var Forretning. T il at begynde med var del en enkelt Mand, der paatog sig R isikoen og indkasserede den even tuelle Fortjeneste; siden b lev det alm indeligt at danne Aktieselskaber med den indbetalte Kapital som S ikkerhed. Mærkeligt var det, at man ved dennes Fast sættelse, i hvert Fald for »The Royal Exchange Assurance« 1680, lagde til Grund en ganske vist ret prim itiv Statistik. Man regnede nem lig, at der i de 14 Aar siden 1666 var nedbrændt 750 E jendomm e m ed et gennem sn itligt Tab af 200 £ . Derefter ansaas 40 000 <£ for et tilstræk keligt Fond , dog at det for hver 10 000 forsikrede Huse skulde forøges med 10 000 T 1). Forsikringsmæssigt havde der i England udviklet sig tiere E jendom m eligheder, som alle omkring 1720 fandtes i de bedst organiserede Fore tagender. Som Eksempel kan benyttes det berøm te »Sun F ire Office« m ed dets Statutter af 8 . Juli 17272). D els forsikrede man ikke blot Ejen domm e, m en ogsaa Løsøre og saa godt som alle Slags Købmandsvarer, dels havde man udarbejdet en nøjagtig Tarif, hvorefter Præm iens Stør relse var gjort afhængig af Forsikringsobjektets større eller m indre Brandfarlighed. Brandfaren kunde være alm indelig, farlig eller dobbelt farlig. Under den første Klasse faldt Bygninger, dækket m ed Skifer, Tegl og B ly, og hvis Vægge paa alle Sider var af Mur eller Sten, samt Løsøre og Købmandsvarer, som fandtes deri og vel at mærke ikke var særlig brandfarlige. T il anden Klasse hørte Bygninger af Træ og klinet Ler og deri befindende Løsøre, som ikke fængede let, samt tillige Sten bygninger, der rumm ede let antændelige Varer. Tredje Klasse omfattede Bygninger, forsynet m ed Straatag eller bygget af Tømm er og klinet Ler, naar de rumm ede brandfarlige V irksomheder som f. Eks. Apoteker, Bagerier, Sæbesyderier, Kroer etc. Endelig genfinder man et saa m o derne Træk som , at der for Tegningen af Forsikringer paa Bygninger eller Varer, der ved Beliggenhed eller deri befindende Industrivirksom heder frembød en ganske særlig Risiko, i hvert enkelt Tilfælde kræve des en Overenskom st om Præm ien. For m indre E jendomm e var Afgif ten ikke særlig høj; m en den steg i Forhold til Forsikringssummens Størrelse. For indtil 1000 £ udgjorde den m ellem 1 og 272 %o, derimod for Summ er m ellem 1—2000 £ fra UA til 3 3 A°/oo.
*) En hollandsk B randforsikring synes tidligst at være oprettet i den første Halv del af det 18. Aarhundrede8)-
Made with FlippingBook