KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

REGLER FOR VIRKSOMHEDEN. LYN- OG EKSPLOSIONSSKADER 123 V irksomhed . Fundatsen af 1733 nøjedes m ed at lade den godtgøre Skade, foraarsaget direkte ved Brand — dog kun delvis, naar den var anstiftet af Ejeren — eller indirekte, naar det for at begrænse Ildens Ud­ bredelse havde været nødvend igt at foretage Nedrivninger. To Spørgsmaal var im idlertid ikke bleven afgjort. Det ene gjaldt Brandforsikringens Pligt til at yde Erstatning for Skade, foraarsaget af de saakaldte »kolde Lyn«, d. v. s. Lynnedslag, som ikke antænder. I 1742 forelaa dette Tilfæ lde for første Gang til Afgørelse og b lev som Følge af Fundatsens Tavshed afgjort af D irektionen i Kassens In teresse1), hvil­ ken Beslutn ing b lev stadfæstet paa den følgende G eneralforsam ling2). Da Sagen im idlertid i 1754 igen kom til at foreligge3), fik den en anden Udgang. D irek tionen hævdede vel stadig, at der kun paahvilede Inter­ essentskabet Forpligtelser, naar der virkelig var opstaaet Ildebrand, og at derfor Skade, foraarsaget ved kolde Lynnedslag, var det lige saa uved­ komm end e som Hagl- og Stormskader. Generalforsam lingen havde dog nu en anden Opfattelse og besluttede for Frem tiden i dette Tilfæ lde at udbetale Erstatn ing4). Forbedringsposterne stadfæstede denne Ændring ved udtrykkelig at lade Kassen modtage Forsikring for »ulykkelige T il­ fælde af Ildsvaade, saavelsom Torden- og Lynilds Skade«. Det andet Spørgsmaal gjaldt Kassens Erstatningspligt for Skader, som skyldtes Eksp losioner. Første Gang det kom til at foreligge, var i 1779, da bele Byen b lev opskræmt ved, at der d. 31. Marts sprang et Krudttaarn i Luften ude ved Østerport. Ødelæggelsen var betydelig. To af Voldens Møller blev raseret og Nyboder i den Grad medtaget, at Tabene anslaas til omkring 40000 Bd., foruden at andre E jendomm e led Skade for ca. 30 0005). Helt ovre ved Frederiks Hospital var Tryk­ ket saa voldsom t, at Folk , der sad ved V induet, b lev slynget ind paa Gulvet6). De skadelidte henvendte sig selvfølgelig til Brandforsikringen m ed Begæring om at faa Erstatning udbetalt, m en mødte et bestem t Afslag, idet D irektionen gjorde gæ ldende, at denne U lykke var Kassen aldeles uvedkomm ende. Dels skyldtes Tabene hverken Ild eller Lynild, m en Lufttrykket, dels forelaa her et Tilfælde, hvor m enneskelige For­ holdsregler som Brandvæsen var uden Virkning. Ligesaa lidt som for Ska­ der, foraarsaget ved Jordskælv eller Storm, kunde Kassen derfor paatage sig nogen Erstatningspligt. T ilmed viste jo ogsaa Præm iens ringe Stør­ relse, at slige Begivenheder maatte være den uvedkomm ende. Direk­ tionen satte denne Gang sin Vilje igennem , rimeligvis fordi det — trods Magistratens Ønske — lykkedes den at undgaa en Generalforsam ling7). Alle de hidtil behand lede Spørgsmaal om Udvidelse af V irksomheds- omraadet saavel i territorial Udstrækning som i H enseende til Forsik- ringsobjekter og de Tilfælde, i hvilke Kassens Erstatningspligt traadte i Virksomhed, angik alle den ene — og ogsaa vigtigste — Side af Brand- 16 *