KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

1 2 0 BRANDFORSIKRINGEN 1731—1795 der gik Forslaget v idere end det tidligere fra 1766. Brandforsikringens Erstatningspligt sku lde uden A fkortn ing gæ lde det brændtes fulde Værdi og ikke b lo t for Skade direkte foraarsaget ved B randen , m en ogsaa for den ind irekte, der skyld tes Vand, Varernes Fordæ rvelse paa Grund af Varme og Tyveri under Redningsarbejdet. Ja, m an strakte sig endnu videre end det ho lland sk e Selskab og forpligtede sig til at betale Om­ kostn inger, som bevisligt var foraarsaget ved Anstalter for at dæmpe Ilden. P o licen bestem te angaaende de Principper, efter hvilke Erstat­ n ingen sku lde fastsættes, at Grundlaget for den brand lidtes Krav sku ld e være F irm aets Bøger. Var d isse brændt, traadte de assureredes beed igede Fork laring i Stedet. Trods Forslagets Rækkevidde frygtede D irek tion en og de Delibera- tion skomm itterede ikke i ringeste Grad for at se Sagen strande paa Mod­ stand, hverken af G eneralforsam lingen eller Magistraten. Og tilsyn ela ­ dende m ed god Grund. Den havde nem lig højtstaaende Forbundsfæ ller. T iden s Magthavere, først og fremm est Guldberg, var ganske behersket af m erkan tilistiske Synsm aader og vilde frem for alt h indre Pengenes Udførsel af Landet. T ilm ed kom det særlige Moment m ed i Betragtning, at Sukkerindustrien var en af Landets bedste Forretn inger, som paa alle Maader nød godt af Regeringens B evaagenh ed1). Muligvis har det heller ikke været uden B etydn ing, at en af Statens højeste Em bed smænd , L e­ deren af den s F inan ser, H. C. S ch imm elm ann som Ejer af et stort Suk­ kerraffinaderi selv var direkte interesseret i Spørgsmaalet. I livert Fald kastede Arveprins Frederik d. 12. Marts 1778, samm e Dag som Sagen sku lde behand les i et Møde af de Deliberation skomm itterede, person lig sit Lod i Vægtskaalen og anbefalede i et ind trængende Brev Forslagets G ennem førelse2). Som det var at ven te, var Begrundelsen den m erkan ­ tilistiske, at da Sukkerraffinaderierne ofte hidtil skal have i Holland og Engelland forsikret deres Sukkere og derved betydelige Summer ere gangne ud af Staten, saae Hans Maje- stet gierne, at det fandtes giørligt her ikke alleene at åntage Assurance paa Sukkere, men til Stadens Flor og Handelens betydelige Fremme ogsaa paa andre Kiøbmands Vahrer; thi derved ville de Handlende ligesaavel her som i Hamborg og andre Steder finde sig betydeligen lettede og i deres Speeulationer helst mod fordeelagtige Tider hiulpne til at kunne tiene sig selv, Byen og Fædrenelandet. D enn e høje Protek tion h indrede dog ikke Magistraten i at ned ­ lægge en skarp Protest m od Forslagets G ennem førelse. 1). 14. Marts m od tog den D irek tionen s M eddelelse, at m an d. 26. agtede at holde G eneralforsam ling og paa denne at foreslaa In teressen terne for F rem ­ tiden at optage Købmandsvarer blandt Forsik ringsob jek tern e3). For straks at kvæ le enhver Modstand havde man sendt Arveprinsens Brev med. A lligevel fandt Magistraten at burde optræde og indgav sam tid ig