KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

BESTYRELSESFORHOLD. FR. BARFREDS SIDSTE KAMP 101 opfordrede han offentlig og gentagne Gange i Berlingske A v is1) sine Medinteressenter til samm en m ed ham at ansøge om , at D irek tionens Optræden maatte b live gjort til Genstand for Undersøgelse ved en sær­ lig Komm ission . Atter søgte D irek tionen Ly hos K an celliet2) og forestillede, at det var im od al Orden, at en enkelt Mand »for hans Trættekiærhed og nroelige Grillers Skyld« sku lde være i Stand til at sætte den hele Bys Indbyggere i Bevægelse og give An ledn ing til Processer. Der var saa meget m indre An ledn ing dertil, som alt i Brandforsikringen stod for­ træffeligt til, og Angrebene var uden Grundlag. Den krævede derfor, at der b lev givet Barfred T ilhold om at holde sig rolig, eller at han b lev straffet. Dens Ønske b lev ikke opfyldt. Kancelliet var forstandigt nok til at betragte Barfred som ikke helt tilregnelig og h env iste3) D irektionen til et privat Sagsanlæg og raadede i øvrigt, trods »hans fremturende Dristighed im od de ham saa ofte bek iendtgjorte Befalinger«, til ikke m ere at agte paa den »gamle uroelige Mands Forslag«. Lige saa fornuftigt optraadte Brandforsikringens Interessenter. Paa G eneralforsam lingen d. 16. April 17904) foreslog D irektionen , at der sku lde anlægges Sag im od Barfred og indrykkes i Aviserne en Advarsel m od at ind lade sig m ed ham , samt antydede, om det ikke vilde være heldigt at faa ham afsat fra hans Stilling som Deliberationskomm itteret, der gav ham en Slags Avtoritet. I hvert Fald vilde det sidste, uden For­ tilfælde som det var, have været ubetænksom t og kunde have ført til en langvarig Strid, som det slet ikke var udelukket, at Barfred havde vundet. Sporene fra de 32 Mænds Forsam ling kunde nok virke skræm­ m ende. Det var derfor klogt og i V irkeligheden tilstrækkeligt, at Gene­ ralforsam lingen nøjedes med at give D irektionen et kraftigt T illidsvotum , udtrykte sin Overbevisning om , at den havde hand let i fuldstændig Over­ en sstemm else med de kongelige Anordninger, sam t erklærede Barfreds Beskyldninger for urigtige og ugrundede. En Advarsel i Aviserne fandt m an ogsaa paa sin Plads, hvorim od et Sagsanlæg var ganske overflødigt, da det havde vist sig, »at hand dog ikke ved Mulcter kand rettes«. Endnu en Gang sku lde Brandforsikringen beskæftige sig med Fr. Barfred. D. 29. Januar 1793 udsendte han en Bekendtgørelse, under­ tegnet A n onym u s5). Dens Begyndelse er en udmærket Prøve paa hans Stil: Høystnødvendig Bekiendtgiørelse! Glæder Eder i dette nye Aar, i Fattige, Hungrige, Usle, Nøgne, Syge og Nødlidende; Ja ! de Arbeydende med, paa Stadens Hospital og Ladegaarden; samt foruden, NB. Et almindelig frie Brød-Huus, for alle omløbende Betlere; (saaledes at ingen kunne døe af Sult) hvis Kaar alle ere muelige at kan blive forbedrede; Men beder, beder, Gud inderlig og indstændig, som nu, (Gud skee evig Tak) har aabnet