KjøbenhavnsBorgere_1659

14

os. For Datiden var det lige saa naturligt at høre om en Dra­ bant, en Kukkenbager, en Skarnager eller en Stodderkonge som for os at bruge Betegnelsen Gardist, Konditor, Skralde­ mand eller Fattigforstander, en Sejermager og en Senkelmager var ikke mere mærkelige for dem end en Urmager og en Gørtler eller Spændemager for os. Retskrivningen gør jo ogsaa det Hele noget fremmed for os, men der maa man jo ikke glemme, at der ikke dengang fandtes nogen statsautoriseret Retskrivning som nu. Selv om der i Praksis, gennem Kancellierne og andre Autoriteter, til en vis Grad dannedes „Skole", saa blev man ikke betragtet som udannet, fordi man sang med sit eget Næb og skrev, som ens Tale lød. For Datiden var det skrevne kun et Spejlbillede af det oprindelige, det Talte, man var ikke naaet til at betragte Skriftsproget som Grundlaget og Talen som det, der skulde rette sig efter dette. Prøver man paa at læse dette Mandtal op, vil man se, hvorledes de fleste af de Løjerligheder, man un­ drer sig over, forsvinder og der kun i det væsentlige bliver de Egenheder tilbage, i hvilke Datidens Sprog skilte sig fra vort, og som virkelig ikke er store. Dr. Krak var straks klar over, at Mandtallet til Indkvarte­ ring burde udgives i sin Helhed. Imidlertid suppleres denne Liste jo paa en sjældent heldig Maade ved Listerne over de vaabenføre Mænd; ikke blot indeholder disse jo de ovenfor omtalte Husfædre, der paa Grund af deres Boligforhold kunde tænkes at tage Indkvartering, men den giver os Navnene ogsaa paa alle andre Mandspersoner, lige til Karle og Drenge, d. v. s. hele Kjøbenhavns mandlige Befolkning. Ved at medtage dette Mandtal vilde man altsaa faa en fuldstændig Fortegnelse over alle Kjøbenhavns mandlige Beboere. Ydermere fandtes der en Række tilsvarende Mandtal, Ruller over Beboerne af Christianshavn, der dengang endnu var en By for sig; ved at medtage denne opnaaede man at faa en Fortegnelse over Befolkningen i hele Byen i dens nuværende Omfang, saa at man kun mangler Beboerne af Nyboder, der