KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug_1678-1928

8 6 I Fritz Meyers første Oldermandstid kom det til en ejendommelig Episode. Blikkenslagersvend A. Richie havde faaet et Mesterstykke kasseret af Lauget, og han anmodede da Industriforeningen om at bedømme dette Mesterstykke; hvis Bedømmelsen faldt heldigt ud, vilde han søge at faa Laugets Dom underkendt af Magistraten. Foreningens Industri?Komité mente, at man ikke skulde udsætte sig for at komme i »et ah deles fjendtligt Forhold til Laugene«. Skulde man ind? lade sig paa en Bedømmelse, maatte der i alt Fald foreligge en Opfordring fra Magistraten. A f Komi? téens hele Holdning fremgik det tydeligt, at en saa? dan Opfordring ikke vilde være den ukær. Men den fik ren Besked i en Skrivelse, som nogle Industrifor? eningsmedlemmer af Blikkenslagerfaget tilstillede den paa Laugets Vegne. »Vi ville derfor« —sluttede Skrk velsen —»anmode den ærede Komité om for Fremti? den ikke at blande sig i Blikkenslagerlaugets Affærer, da derved lettelig kunde opstaa Disputat, som fra begge Sider kunde have Ubehageligheder til Følge«. — I 1850 ’erne kom man i Forstæderne, paa Nørre? bro og Vesterbro, ind i en Byggeperiode, der gav Bygningshaandværkerne en Del at bestille. Fra 1850 til 1857 opførtes der ca. 300 Bygninger udenfor Por? tene. Blandt den Tids større Bygnings?Blikkenslagere var Hans Mortensen og H. J. Wandrup. Særlig livligt florerede Byggeriet i 1857 . Samme Aars 4 . December indførtes Gasbelysningen paa Københavns Gader. Ogsaa paa et tredje Punkt var det et Mærkeaar. I 1857 vedtoges den Næringslov, der skulde træde i Kraft den 1 . Januar 1862 , — Indgangen til den nye Tid.