KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug_1678-1928

79

Christian den Fjerde havde en Kammertjener Joa* chim Irgens, en meget forretningsdygtig Mand, der i 1646 , da han var med Kongen i Trondhjem, blev Parthaver i det Kompagni, der skulde drive de ny* opdagede Kobberminer i Røraas.Ved snilde Manøvrer fik han saa godt som hele Værket i sin Magt. Efter Kongens Død vandt Joachim Irgens sig gennem Ham del en betydelig Formue. Han blev Godsejer i stor Stil. Blandt hans Ejendomme var Vestervig Kloster. I 1674 blev han adlet under Navnet von Vestervig. Bestyrelsen af Kobberværket havde han overdraget sin Broder, Dr. med. Johan Irgens, og senere gik Le* delsen over til dennes Søn, Henning Irgens, Berg* mester og Direktør for Røraas?Værket, død 1699 . En af sidstnævntes Efterkommere var Blikkenslager Henning Irgens, der er født 1760 i Holtaalen i Norge. Ved gentagne Ophold i England, hvor Blikkenslager riet stod højt, fik han en glimrende Uddannelse. Han nedsatte sig i 1791 som »engelsk Blikkenslager« i Kør benhavn. Man vil erindre, at Forholdet mellem ham og Kollegerne var stærk spændt i 1790 ’erne, men siden blev det bedre; de har aabenbart bøjet sig for hans Dygtighed. Henning Irgens leverede i 1790 ’erne Lamper til Fyrvæsenet. Det samme gjorde i Aaret 1800 Robert Løser og i 1815 N. Hammer fra Ulfeldtsplads, der i 1841 omdøbtes til Graabrødretorv. I en senere Tid var G. W. Frydenlund, der blev Mester i 1842 , det kongelige danske Fyrvæsens Lampemager. Det er sagt om Henning Irgens, at han ved sin Ar? bejdsmaade fik indført i Professionen herhjemme den