KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug_1678-1928

34

Aaby paa Fyen, og den anden Halvdel skulde gaa til de Fattige. Langsted, der var Student fra Aar 1700 og i 1715 var blevet Præst i Vester*Aaby, ægtede i 1723 , det Aar, da Testamentet blev udstedt, den 19 *aarige Anna Jensdatter Achton, Datter af en anden fynsk Landsbypræst, Jens Henriksen Achton i Frørup. Brandmajor Fuchs ejede »Oxekopen« paa Øster* gade, tidligere en bekendt Gæstgivergaard, der, i Over* ensstemmelse med sit Navn, havde et Oksehovede — med rød udhængende Tunge —som Skilt. Senere var den Bryggergaard, og i 1699 kom den i Fuchs’ Besid* delse. Gaarden indtog en Del af den Strækning paa Østergade, der ligger mellem Ranchs Hjørne og Pile* stræde. Da det Fuchs’ske Bo til sin Tid blev gjort op, viste det sig at være insolvent; det havde en Gæld paa hen* ved 1000 Rdlr., saa der blev ikke noget til Præstefol* kene i Vester*Aaby. Præsten døde 1735 , og i 1737 ægtede Enken hans Eftermand i Kaldet, Claus Peder* sen Reenberg, en Borgmestersøn fra Aalborg. Kort Tid efter Testamentets Oprettelse var Gottfried Fuchs gaaet bort. Han døde i sin Gaard paa Østergade, i Slutningen af August 1723 . Birgitte Nielsdatter over* levede ham i 3—4 Aar. Gaarden paa Østergade blev ved tredje Auktion solgt til Kancelliraad Valeur for 3502 Rdlr. Samtid og Efterslægt priste Gottfried Fuchs som en meget dygtig Embedsmand. \y>Origines Hafnienses eller den kongelige Residensstad Kiøbenhavn i sin oprindelige Tilstand«, Erik Pontoppidans Værk fra 1760 , faar han følgende Skudsmaal: »Denne Gottfried