KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug_1678-1928

1 1 til Forsøgelse et fierding Aar, dernæst schal Drengen paa Quartal Steffne sit erlige Geburdsbreff fremwise«. Saa indskrives han i Lære for fire Aar og erlægger to Rigsdaler —hvoraf de to Tredjedele gaar til Mestrenes og en Tredjedel til Svendenes Bøsse —samt til Laugs* skriveren tre Mark; han skal svare de samme Ydelser, naar han udskrives efter endt Læretid, og mere til — saaledes maa han selv betale den første »Skænk«, som præsenteres ham af Mestre og Svende. Overbevises en Mester om at have handlet utilbørligt mod sin Læredreng, fuldbyrder denne sin Læretid hos Olden; manden, og Mesteren maa i den Tid ikke tage nogen anden Lærling i hans Sted. Bevises det, at en Dreng er optraadt uforsvarligt overfor sin Mester, da »schal hand aff Oldermanden och Brødrene fra Lauget med alle forwises«, og Mesteren kan frit tage en anden i Lære. Som ovenfor omtalt skulde en Dreng, før han blev taget i Lære, fremvise »sit erlige Geburdsbreff«, d. v. s. godtgøre, at han var ægtefødt. Det er en bekendt Sag, i hvor høj Grad man i gamle Dage saa skævt til dem, der var »uægte Børn«. I Frederik den Femtes Tid mod? arbejdede Regeringen den Fordom hos Laugene, at kun ægtefødte maatte optages i disse, og senere paabød Struensee, at det at være uægte født aldrig maatte be* tragtes som en Plet. Efter Struensee’s Fald ophævedes ved en Plakat af 27 . Februar 1772 den Forordning, der Aaret forud var bleven udstedt angaaende Efter? givelse af Bøder og al anden Straf for Leiermaal med videre. Det motiveres med, at denne Forordning, tvært* imod Kongens Hensigt, havde givet Anledning til