KjøbenhavnsBlikkenslagerlaug_1678-1928

2 stod han dog, paa den sociale Rangstige, gennem lange Tider som den meget jævne Almuesmand. Det ude* lukker ikke, at man indenfor Haandværksfagenes eget Omraade kunde spore en vis Rangforordning. Hvor højt Blikkenslagerne og Lygtemagerne rangerede blandt de Grupper, der er udgaaet af den store Smede* korporation, det er et Spørgsmaal, som maa staa hen. Anne Kandestøbers Bemærkning i anden Akt af »Bar? selstuen«: at »der er dog nogen Forskel paa en Kande* støber og en lumpen Blytækker, naar man vil tale Sandhed, ligesom imellem Tin og Bly«, rummer ikke noget egentligt Bidrag til Løsning af Rangspørgs* maalet for Blikkenslagernes Vedkommende, —saa me* get mindre, som vi overfor hendes Paastand møder Ingeborg Blytækkers: at en Blytækker i alle Maader er saa god som en lumpen Kandestøber. Til Ordet Blikkenslager — den danske Betegnelse for den Haand værker, som tilvirker Genstande af Blik — svarer paa Svensk Ordet bleckslagare, paa Tysk Blechschlägerogpaa Hollandsk Blikslager. Betegnelsen »Blikslager« er ogsaa brugt herhjemme. Andre gamle Ord for »Blikkenslager« er Blikmager og Bliksmed. Sidstnævnte Ord er særlig fynsk (Bliksmed, gammel* dags, alm. i Svendborg og Odense, siger Ordbogen over det danske Sprog). I Vendsyssel har Almuen brugt Ordet »Blikkenslaaer« baade om Blikkenslager ren og om »Natmanden« (Tateren, Kjeltringen). Ta* terne gav sig jo meget af med Kedelflikken. De opr traadte paa deres Vandringer ogsaa som Giarmestre, Skærslibere og Gørtlere, men særlig drev de Blikkenr slageriet. Hvor Jeppe Aakjær i sit store Værk om Biir