KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

KJØBENHAVNS BELEJR ING 1 6 5 8 . 73 endog i udvidet Form. Vilde de nederlandske Generalstater monstro opfylde deres Forpligtelser, navnlig nu, da Kronborgs Fald havde gjort Adgangen til Sundet yderst vanskelig? Dette var det store Spørgsmaal, som satte Sindene i den stærkeste Spænding og vel egentlig betvivledes af de Fleste, dog ikke af Kongen, der nærede en klippefast Tro paa, at Hjælpen vilde komme. Holland var, som vi vide, uopholdelig blevet manet om Hjælp a f Frederik III, saasnart han erfarede Carl Gustavs Landgang. Did- hen ilede, foruden v. Beuningen, Kongens Kammerskriver C h r i s t o p h e r G a b e 1 , da han erfarede det listige Bedrag, han havde været udsat for i Kiel, og fra Helsingør gav en anden hollandsk Diplomat, J a c o b le Ma i r e , den 12te August sin Regering nærmere Oplysninger om den svenske Konges Marsch og formodede Hensigter. Hvem af disse Mænd der kom først med Budskabet, ses ikke bestemt — den 17de August kjendtes imidlertid Begivenheden i H aag, den 22de August havde de derværende danske Afsendinge, P e d e r C h a r i s i u s og H e n r i k R o s e n v i n g e , officielt Foretræde hos Generalstaterne, og i Slutningen a f Maaneden ses v. Beuningen at være hjemkommen — men A lt gik ud paa det S amm e : det danske R iges Tilværelse hang i en T raad, Hjælp var paatrængende nød­ vendig. Efterretningerne kom aldeles overraskende og vakte stor Uro og Bestyrtelse overalt i de nederlandske Fristater, men til Lykke tøvede dets daadkraftige Regering, i hvis Spidse den berømte J a n de Wi t t dengang stod, ikke et Øjeblik med at tage sit Parti. Allerede den 30te August havde Provinserne Hollands og Vestfrieslands Om- budsmænd, ansporede af v. Beuningens Forsikring om, at Kjøben- havn ganske bestemt vilde værge sig til sidste Mand, taget den Be­ slutning, at der skulde ydes Danmark fuld Undsætning efter Alliance­ traktatens Ordlyd, og Dagen efter blev det med Tilslutning fra de andre Provinser i Generalstaternes Raadsforsamling vedtaget, at en Flaade paa 40 Orlogsskibe foruden Brandere og Avisoskibe hurtigst muligt skulde afgaa til Øresund. Til Chef for Flaaden bestemtes Admiral J a c o b v a n W a s s e n a e r O b d a m , en Søkriger a f første

Made with