KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

KJØBENHAVNS BELEJR ING 1 6 5 8 .

63

der paa en smuk Maade kronede den foregaaende Dags Udfald, og stod nu med deres Bytte ind mod Bremerholm, modtagne med Be­ gejstring a f Kongen og en talrig Menneskemasse, der havde samlet sig for at være Øjevidne til Kampen.

IV. Det var en Selvfølge, at det med saa stor Tapperhed og Kløgt baade a f Land- og Søtropperne den 23de August udførte Angreb paa de svenske Linier og den Lykke, hvormed det kronedes, mægtigt maatte bidrage til at øge Garnisonens Selvtillid, styrke Modet til at holde den ulige Kamp vedlige og hæve dens Fortrøstning til de Mænd, som vare kaldede til at staa i Spidsen. Talrige ere ogsaa de Vidnesbyrd om Hengivenhed og Beundring, hvormed den menige Mand saa op til Kongen, der færdedes saa støt og rolig, belønnende og rosende enhver tapper Idræt, men som paa den anden Side skarpt og alvorlig overfor Høje som Lave paatalte selv den mindste Pligt­ forsømmelse. Med samme Tillidsfuldhed sluttede Befolkningen sig til to a f de Anførere, der stod Kongen næst i Kommandoen, Gylden­ løve og Hans Schack. Især gjaldt dette Gyldenløve. Overalt, hvor denne Christian IV ’s kjække Søn, U l r i k C h r i s t i a n , som han stedse kaldtes, viste sig, enten ved Kongens Side paa Volden eller fylkende sine Skarer til Strid eller vel endog ved Bægeret efter fuldendt Daad, kunde han være sikker paa bifaldende Blikke af Mængden, der instinktmæssig følte, at han var det levende Billede a f den Kraft og Energi, der skulde til, for at Landet kunde reddes. Derimod kunde A x e l U r u p , den tredie a f de Mænd, der havde de højeste Poster inde, ikke glæde sig ved en lignende Sympathi. Tvertimod vare baade han og hans Folk udsatte for haanlige Be­ skyldninger og ilde Behandling, der endog senere udartede saa stærkt, at Kongen maatte lægge sig imellem og offentlig yde ham Æresoprejsning. Utvivlsomt var dette Mishag ufortjent. Han viste