KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

5 0

KJØBENHAVNS BELE JR ING 1 6 5 8 .

omsigtsfulde Konge havde ønsket at skjærme Landet, og de kom nu Fjenden til Nytte, idet det ikke var muligt i den korte Tid, der var levnet, at faa dem sløjfede, samtidig med at Forstæderne a fbrændtes; thi Istandsættelsen af den indre Vold lagde Beslag paa alle Kræfter. Disse Værkers Udstrækning og Beskaffenhed var følgende1): F ra Kallebodstrand 2) ved den nordlige Ende af det nuværende Kvægtorv gik en sammenhængende Voldlinie, der dog var meget forfalden, til det syd­ vestlige Hjørne a f St. Jørgenssø. Linien bestod a f smaa fremspringende Værker, Bastioner, forbundne med lige Linier, Kurtiner. St. Jørgenssø lukkede dernæst indtil Ladegaarden, hvor der fandtes et lukket Fort med Bastioner og Kurtiner ligesom de andre Udenværker, der spærrede Adgangen mellem den nævnte Sø og Peblingesøen. Denne lukkede atter indtil Ravnsborg paa Nørrebro, hvor der var anlagt en stor Skanse til Forsvar a f den nordre Indgang til Byen mellem Peblinge- og Sortedamssøen. Ved denne Søes nordlige Ende laa Ny-Vartov, allerede opført 1625, en stor grundmuret Bygning paa 3 Etager, omgiven med Vold og vaad Grav, et S lags Citadel, og endelig forbandtes Vartov med Stranden, omtrent ved den østlige Kant af det senere Classens Vænge, ved en sammenhængende Linie med lave Jordvolde, bygget som Udenværkerne paa venstre F lø j3). Idet Svenskerne saaledes satte sig i Besiddelse af disse Værker, som de strax vendte imod Byen og forstærkede med Palissadei og spanske Ryttere, havde de iværksat en fuldstændig Blokade. Saavel fra Syd som fra Nord holdt nemlig deres Flaade vore i Havnen liggende Krigsskibe aldeles indestængte. Den indtagne Stilling vai tillige meget stærk og ikke paa noget Punkt til at rokke med de svage Stridskræfter, Fæstningen raadede over. Den svenske venstre !) Se Afbildningen Side 104— 105 og 1 1 2 . Udg. Anm. 2) Kallebodstrand skar sig dengang ind til omtrent ligeud for Løngangsstræde og ned til den nuværende Frederiksholms Kanal. Ny Kongensgade, Ny Vestergade og Stormgade existerede altsaa ikke, men ligge paa senere opfyldt Grund. 3) At man ingensinde, hverken dengang eller senere, efter Fortjeneste vurderede Christian IV’s Fremsynethed ved denne ydre Linies Anlæg eller i hvert Fald ikke optog Tanken, kom Danmark dyrt at staa i 1807 . Havde man da havt Linien inde, vilde Englændernes Bombardement have været virkningsløst, idet Angrebs­ batterierne maatte have været langt mere fjernede fra Byen, end Tilfældet var.