KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

K J Ø B E N H A V N S B E L E J R I N G 1658.

1 . H )e t var hen paa Eftermiddagen Søndag den 8 de August 1658 , at Rygtet om, at den svenske Orlogsflaade Sønden om Sjælland styrede Nord paa og at Carl Gustav selv var landet et Sted paa Kysten, naaede Kjøbenhavn, hvor det som en Løbeild forplantede sig gjennem alle Byens Kvarterer, spredende Forfærdelse og Skræk blandt Befolkningen. Efterretningerne vare vel, som stedse ved slige Lejligheder, ikke lidet forvirrede og modsigende, navnlig var der megen Usikkerhed om den fjendtlige Styrke og om Landgangspunktet, men om Sagens Kjærne tvivlede Ingen — det var kun Virkelig- gjørelsen af den lønlige Frygt, der havde pint Sindene saa længe. I største Skynding traadte Regeringsmedlemmerne sammen, og, som nylig omtalt, afgik to af Rigsraaderne, Mogens Høeg og Christen Skeel, endnu samme Aften til Kjøge, i hvilken faretruende Nærhed af Hovedstaden man, betegnende nok, frygtede for at finde Carl Gustav. De skulde indlede Underhandlinger med Svenske­ kongen, men at der derved skulde kunne opnaas mere end højst at vinde en Smule Tid, troede næppe Nogen paa. Utvivlsomt — hvad der da ogsaa fremgik af Ordlyden af det Kreditiv og den Instrux, hvormed de to Afsendige vare forsynede — stod det klart for de Mænd, der vare kaldede til at have Sæde i dette saa mindeværdige Statsraadsmøde, at nu drejede det sig om intet Mindre end Danmarks