KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

33

INDLEDN ING.

sine værdifulde Papirer paa Brystet og ikke uden Ængstelse for, at han i sin omtaagede Tilstand skulde røbe dem for sine danske Venner, der fulgte ham paa Vej, og med hvem han udenfor Vesterport maatte tømme den sidste Flaske. Hans Beretning be­ styrkede Carl Gustavs Formodning om, at Kjøbenhavn strax vilde overgive sig uden Modstand: Gravene vare flere Steder tørre, Voldene forfaldne og kun besatte med 6 Stkr. Skyts, et Par Kompagnier Fod­ folk og 400 Ryttere var alt det regulære Militær, der fandtes i Garnisonen. Saasnart Landgangen var fuldført, gik Marschen med Hoved­ styrken til Omegnen af Slagelse, i hvilken By Carl Gustav tog Nattekvarter, og hvorfra han udstedte en Kundgjørelse om, at han var kommen som Ven og Allieret af Frederik III for at hjælpe denne til at befri sig for Adelen og Rigsraadet. Forud for Hoved­ styrken sendtes Generalmajor Clas Thott med 4 Kompagnier Ryttere som Avantgarde. Thott gik frem med saa rivende Hastighed, at han allerede den 9 de om Aftenen havde sine Patrouiller Øst for Roskilde efter paa sin Vej at have overrumplet og taget til Fange de fleste af de danske Tropper, der laa spredte i Kantonnementer rundt om i Landsbyerne. Kun c. 3 Kompagniers Mandskab og en Del Befalingsmænd lykkedes det at undslippe til Kjøbenhavn. Den 9 de om Aftenen tog Carl Gustav Kvarter i Ringsted Kloster, hvor de danske Rigsraader Chr i s t en S k e e l og Mog en s Hø e g ligeledes indtraf samme Dag for paa deres Konges Vegne at bede om For­ klaring og underhandle, men næste Morgen haanlig afvistes med den Bemærkning, at Danmarks sidste Time nu var slaaet, og at det saa burde være dem ligegyldigt, enten Kongen hed Carl eller Frederik. Den 10 de passeredes Roskilde og den 1 1 te om Formiddagen op- marscherede den svenske Hær i Slagorden paa Valby Bakke. Sam­ tidig var Kjøbenhavn fuldstændig indesluttet tilsøs, allerede den 9 de August ankrede de svenske Orlogsskibe op ved Dragør. Det undrede Carl Gustav noget, at ingen nye Underhandlere indfandt sig, at Alt, hvad han saa om Morgenen den nte, kun var flygtende Soldater og Bønder, der ilede ind mod Kjøbenhavn, medens Intet bevægede sig udad, ingen Deputation kom ham imøde S. A. Sørensen. 3