KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

23

INDLEDNING.

Stat — en Tanke, han ikke kunde udholde, ligesaa lidt som at Kjøbenhavn skulde blive Nordens Hovedstad. Dette i Sverig saa forhadte Kongesæde vilde han tvertimod, naar det belejlige Øjeblik nærmede sig, udslette af Stædernes Tal, kun ladende et Kastel blive tilbage til Bevogtning af Sundet, og i det Sted gjøre Malmø til Hovedstaden i et stort, forenet og mægtigt

Skandinavien. Med de Besiddelser, han alle­ rede havde inde i Nord­ tyskland, vilde han da være Europas mægtig­ ste Hersker, hans Flaa- der kunde lukke alle Adgange til Østersøen, og saaledes dækket i Ryggen, kunde han uhindret skride frem til nye Erobringer mod Øst og mod Syd, mod Rus­ land, Polen og Tyskland. Og Carl Gustav var ingen Drømmer, han søgte strax at virkelig- gjøre sine Planer. Alle­ rede den 13 de Marts, efterat han i Triumf var vendt tilbage til

Carl Gustav.

Sverig, afsendte han fra Gøteborg S t en B j e l ke og Statssekretær Pet er Coye t til Kjøben­ havn for, som det hed, at træffe Aftale med Hensyn til den Alliance, der ifølge Fredstraktaten -skulde oprettes imellem Rigerne, men i Virkeligheden, som det viste sig, for at forhale og fortrædige Traktatens Fuldbyrdelse. Disse Forhandlinger, hvilke fra dansk Side lededes af Rigsraad Peder Reedt z og Ax e l Ur up, toge nu