KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

FYEN S GJENEROBRING 16 5 9 .

183

Ebersteins Korps stod 2 Musketskud (hen­ ved 400 Alen) fjernet fra Pfalzgreven af Sulz- bachs forreste Kamp­ linie og Schacks Korps 2 Musketskud bagved og tilhøjre for Eber- steins. Dengamle Lande­ vej, der fra Ullerslevover Avnslev -Overby fører igjennem de nuværende

N y b o rg .

Sulzbach.

Sten

E berstein .

H an s S chack.

A vnslev. Juelsberg og Skemark Skove, dannede et naturligt Skjel mellem den danske Hærs 2 Hovedfløje. Schack skulde nu efter den trufne Aftale med sit Korps rykke op i Højde med Ebersteins. Forinden dette var sket, ja, som det synes, endog forinden Schacks Korps var sat i Be­ vægelse, havde Eber s t e i n imidlertid givet Signal til Rytterangreb for den af ham personlig kommanderede venstre Fløjs Vedkommende. Han gik løs paa Sulzbach med iste Træfnings Ryttere og mulig ogsaa med Dragonerne, medens Træfningens Musketerer og Pikenerer saavelsom Reserverytteriet forblev paa Plads. Det er ikke ganske klart, hvad der kan have bragt Eberstein til at angribe paa dette tidlige Tidspunkt og endog uden Under­ støttelse af den af Generalmajor Qvas t kommanderede højre Fløj. Der var ingen Udsigt til, at Angrebet vilde lykkes, og det blev da ogsaa med Glans afslaaet af Sulzbach. Det ligger nærmest at formode, at Attaken skulde være en voldsom Rekognoscering for at faa Ind­ blik i Fjendens Stilling; men, da Qvast, som havde ført Avantgarden, efter Alt, hvad der foreligger, synes at have givet god Besked herom, taber denne Formodning i Sandsynlighed. At han skulde have ladet sig henrive af Kampiver eller Hidsighed, saaledes som senere er antaget, er muligt, men ikke sandsynligt; dertil var han alt for erfaren en Mand og kjendte for godt sin Modstander. Maaske kommer man Sand­ heden nærmest ved at gaa ud fra, at Eberstein netop med velberaad Hu gav Ordre til dette tilsyneladende ubesindige Angreb, fordi han