KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring
FYEN S GJENEROBRING 16 5 9 .
1 7 1
tyde, som hans Korps, da Rytteriet var Hovedvaabnet, var istand til for holdsvis hurtigt at kunne give Møde paa de truede Punkter. Dog maa det erindres, at omtrent enTrediedel af Styrken laa spredt langs Øens Kyster som Strandvagt og Skansebesætning og altsaa kun tildels kunde komme til Nytte. S cha ck s Landstigning foregik med voldsom Kraft, dækket af Ruyters Kanoner og de gunstige Terrænforhold ved Kjerteminde Fjord, og Sulzbach vilde derfor neppe have kunnet hindre den, ihvorvel Carl Gustav om denne Begivenhed misbilligende siger: »Vid Kårtemiinde ar det så handteradt, att jag ånnu ej vet hvems skulden dertill år, ej heller ha rytterna velat fekta«. Men Eber s t ein, der med sine usselige Transportmidler maatte bruge 5 Dage for at faa alle sine Tropper over, burde ikke være kommen iland uden at have lidt alvorlige Tab. I det Hele tør det vel siges, at Sulzbach, efterat Schack var landet Nord for Kjerteminde, burde have spærret Passet ved Munkebo og Broen over Kjerteminde Fjord med mindre Styrker og resolut med Hovedstyrken burde være gaaet løs paa Eberstein ved Middelfart; at dette ikke, saaledes som det, omend noget sent, var paatænkt, blev udført den 6te November, maa betegnes som en Fejl. Tildels var Carl Gustav selv, ved sin Indgriben i Kommandoføringen, Skyld i, at denne blev vaklende og mangelfuld. Kongen havde jo nemlig sat sig i Hovedet, at Danmarks sidste Krigsudrustninger hverken gjaldt Fyen eller Sjælland, men enten Smaaøerne eller Skaane, og i den Anledning havde han trukket Tropper bort fra Fyen og gjort Øens For svarere trygge. Først da Ruyters Flaade den 29de Oktober stod Nord paa i Storebelt, indsaa han sin Fejltagelse og blev nu alvorlig bekymret for den Skjæbne, der mulig ventede hans Hær. I største Hast, midt under et Gjæstebud, som han samme Dag holdt for de fremmede Magters Gesandter i Nykjøbing paa Falster, ilede han over til Sjælland for at være Begivenhederne nærmere og skaffe For stærkning tilveje. Lians Uro steg, da han erfarede Schacks Land gang, og Sulzbach fik Bud paa Bud om at gjøre sit Yderste for at forsyne Nyborg med Proviant og at sikre Korpset ved itide at trække sig tilbage til Fæstningen. Endelig afsendte han nogle Dage efter, den 5te November, Feltmarskalk Grev Gustav Otto S ten bo ck, — næst
Made with FlippingBook