KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

FYEN S GJENEROBRING 1 6 5 9 . 155 borg og derimod sætte al Kraft ind paa at tiltvinge sig Adgang til Halvøen Hindsholm, hvorhen Søkaptejn Peter Petersen Kjerteminde, der, som Tilnavnet antyder, stammede fra den Egn, strax afsendtes for at udforske de til Landing bekvemmeste Steder. F'or at skuffe Fjenden forblev man dog Dagen over liggende udfor Slipshavn og foretog forskjellige Forberedelser ligesom til et nyt Angreb. Maaske som Følge a f den Aftenen forud gjorte Erfaring var det i Krigsraadet tillige slaaet fast, at Landgangen ved Kjerteminde skulde ske ved højlys Dag, saavidt muligt om Morgenen tidlig, og for at enhver Skibschef og Troppefører nøjagtigt kunde vide, hvorledes han ved denne Lejlighed havde at forholde sig, lod Schack udgive en Ordre de bataille af væsentlig følgende Indhold: Opsejlingen ad Beltet skulde foregaa i 3 Eskadrer: Avantgarden (Fortræfningen) under de danske Viceadmiraler Bjelke og Helt, Corps de bataille (Hovedtræfningen), hvor Admiral de R u y t e r 1) havde sin Kommandostander, under Viceadmiral Evertsen og Arrieregarden (Reservetræfningen) under Schoutbynacht v. Brackel. I A v a n t g a r d e n s Transport- og Førselsskibe vare indladede Kongens Livregiment til F o d |, Claus Ahlefeldts Regiment til Fods, Hans Schacks Dragoner, Artillerikommandoen med 8 lette Feltkanoner (Regimentsstykker), Brotræn og Materiel samt Hans Friis’s Regiment Ryttere. I C o r p s de b a t a i l l e var Resten a f Artilleriet, Killegrews, Aloas og Meterens Regimenter til F'ods, de 2 første indladede i Transportfartøjer, det 1) M i ch e 1 A d r i an sz o o n de Ru y t e r , en af de navnkundigste Søhelte, som Verdenshistorien har at opvise, født i Vliessingen i Holland 1607 , begyndte sin eventyrlige og glimrende Løbebane som Kahytsdreng. 1641 var han avanceret til Kontreadmiral og kommanderede som saadan paa et Togt mod Spanien. 1652 tjente han som Næstkommanderende under Martin Tromp, da denne vandt det blodige Slag i Kanalen over Englænderen Blake. 1656 kom han vel tor første Gang i de danske Farvande, hvor han snart skulde tøle sig som hjemme. Han var da Viceadmiral og Næstkommanderende under Admiral Obdam, og i 1659 afløste han denne som Højstbefalende over de hollandske Ilaader i Nord- og Østersøen. Til Belønning for hans udmærkede Tjeneste, navnlig ved Erobringen af Fyen, hædrede Frederik III ham ved at optage ham i den danske Adelsstand og tilsikrede ham en aarlig Pension af 800 Specier. Efter mangfoldige andre Bedrifter døde han som Admiral i sit Fædrelands Tjeneste i Syrakus 1676 (s. A. som Schack og Eberstein) af et Saar, han havde faaet i et Slag mod Franskmændene.