KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

STORMEN PAA KJØBENHAVN.

124

Raadighed, og som bevogtedes a f hans uovervundne Dragoner. Nu var vel Løven død, men hans Aand levede end; med fast og sikker Haand førte hans djærve Frænde, Generalvagtmester C l a u s Ahl e - f e l d t 1), Kommandoen paa den saa haardt truede Voldstrækning; didhen stævnede den lille Reservetrop, der stod i Beredskab paa Gammeltorv; didhen stævnede Alle, hvem Pligterne ikke bandt til bestemte Punkter paa F'orsvarslinien. Tilhest, ledsaget a f Generalerne A x e l U r up og H a n s S c h a c k , saa man her K o n g e n opmuntrende og ansporende sine Mænd til Strid. Han var nys ankommen fra Slots­ holmen, hvor han havde været Vidne til den urokkelige Ro, hvormed hans Hoffolk, Studenterne og Adelsfanen under M o g e n s K r a g s Kommando havde afvist Wawassors Angreb. Rigsraaderne O t t o K r a g og G u n d e R o s e n k r a n t z lod sig udlevere Geværer og kæmpede med i første Linie som simple Soldater. Borgere fra Snarens og Strandkvarter kappedes med Dragonerne og Schacks Infanterister i Tapperhed og Mod. Ingen holdt sig tilbage, ikke engang Kvinderne. Det er en bekjendt Sag, at Prammændenes Oldermand, Niels Nielsens Hustru, da hendes Mand var gaaet til Volds, lod koge T jæ re og Lud i store Kobberkj edler, fik sine Naboersker til det Samme og begav sig med sine Piger til Volden, hvor de heldte de kogende og brændende Sager ned over de Stormende. Men større Virkning end dette gjorde de med Jerntove befæstede Bjælker, der stødtes Angriberne i Hovedet, Haandgranaterne, der kastedes ned ad Bryst- væmsskraaningen, og fremfor Alt den uophørlige Ild fra L a v e Rod - s t e e n s og A n d r e a s W i l k e n s med Kardætsker ladede Pjecer, der spækkede Voldene. A t bestige Voldskraaningerne var under disse Omstændigheder umuligt for Fersen og de andre svenske Anførere, der med den mest uforlignelige Dødsforagt havde bidt sig fast i det vundne Terræn, og som havde holdt Kampen gaaende i henved 3 Timer. Kun 2 Officerer, efterfulgte af 2 Menige, a f hvilke C l a u s A h l e f e l d t selv med sin Partisan gjennemborede den forreste, naaede Brystværns*) A h le feld t hav d e v æ ret g ift m ed C hristian IV ’s yng ste D atte r, E lisa b e th S op h ie,

G yld en lø ves H elsø ste r.