KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

120

STORMEN PAA KJØBENHAVN.

Til hver af Fersens og Wawassors Stormkolonner hørte desuden en A v a n t g a r d e paa 200 Mand Musketerer og Matroser, forsynede med Granater og allehaande Stormredskaber, hvormed de skulde bane de Stormende Vej over Gravene og opad Voldene. Disse Avantgarder, der, indtil Angrebssignalet blev givet, marscherede paa Kolonnernes udvendige Fløje, vare iklædte hvide Skjorter eller Kapper med tilsvarende Hætter, for at de under Fremløbet ikke skulde skjelnes fra Sneen eller Isen1). Den nærmere Sammensætning ses af følgende svenske Ordre: »For samme Brigade skal føres efterfølgende Kommanderede og Materialier, nemlig: 30 udkomman­ derede Musketerer med deres Officerer, hvilke derpaa strax skal følge 2 Løbebroer eller Isbroer med en Skibskaptain og 8 Baads- mænd; 30 Baadsmænd med skarpe Øxer at omhugge Palissaderne med og derhos en Højbaadsmand; 20 dobbelte Stormstiger, og paa hver Stige 2 Sække fyldte med Hakkelse, skal regeres a f en Skibs- lieutenant og 80 Baadsmænd; 10 Kapper at kaste over Palissaderne, som skal drages a f Underofficerer eller Udkommanderede; 8 komman­ derede Musketerer, som skal skyde Granater2), tilsammen 64 S tykk e r; 48 Haandgranater, som skal kastes af 6 Personer, hver Person 8 S tykk e r; 6 Haandgranater, som skal kastes a f 12 Konstabler; 4 Baadsmænd med Baadshager. Og derpaa skal Brigaden følge.« — Begge Kolonner havde Ordre til med den størst mulige Voldsomhed at gaa løs hver l) D en sn ild e In d re tn in g a f disse G ra n ate r o g a n d re F y rv æ rk e risa g er, som K n o b m a c h e r , C arl G ustavs k u n stfæ rd ig e F y rv æ rk e r, iv rig h av d e v æ ret b e ­ sk æ ftig et m ed at fo rfæ rd ig e, o g h v o ra f h an lo ved e sig sto r V irk n in g , b lev e fte r S to rm en m eg et om talt i K jø b en h av n . H jø rin g sk riv er bl. A . h ero m saa- le d e s: »D e h av d e ik k e b lo t F y rm ø rse r m ed sig, m en o gsaa P laa n d g ran a ter til at k aste ind over V olden, o g en d d a d esfo ru d en h av d e de det, som a ld rig før er h ø rt. D e h av d e o p tæ n k t n o g le sm aa G ran ater saa store som et Æ g ; p aa d en ene E nd e var som en F o d an g el, at h v o r de kom h en p aa en M ands K læ d er b lev e d e h æ n g en d e, til de b rast sø n d er, h v o rv ed d a flere h o sstaaen d e k u n d e b live b esk a d ig ed e . P aa d en a n d en E n d e v ar en S tok saa tyk, at den k u n d e fylde en M u sk etp ib e o g sidd e m ed E n d e n for K ru d te t som en K u g le, o g G ra­ n aten u d en fo r P ib e e n d e n p aa M usk etten. F ra d en n ed erste E n d e a f S to k k en op til d en øverste v ed G ran aten v ar et L ø b til L ø b e k ru d t, som v ar o m v u nd et og b u n d et m ed P ap ir, saa a t, n aar de sk ø d m ed M usk etten, sk ø d de Ild u d i L øb et, og K ru d tet i M usketten fø rte S to k k en o g G ran aten frem , h vo r de vilde.« *) S an d syn ligv is hav h ele O b erstv ag tm ester S ch m idts K om m an do o gsaa v æ re t k læ d t i Pividt, h v ilk et d o g ik k e b estem t k an ses.