KjøbenhavnsBelejringFyensGjenerobring

STORMEN PAA KJØBENHAVN.

n y

Kavallet igeneralen G u s t a v B a n e r afmarscherede tilvenstre over Lygten mod Vartov. Som alt antydet var det med stor Fortrøstning og Tillidsfuldhed, at C a r l G u s t a v skred til Udførelsen af sit natlige Værk. Saa vis var han, mærkelig nok, paa et lykkeligt Udfald, at han nogle Dage iforvejen havde udfærdiget Gavebrev til en af sine Mænd paa en af Kjøbenhavns Gaarde, og nys havde han indstiftet en ny Tapperheds- Orden, den han med det Hang, han stedse havde til at paatrykke sine Erobringstog et kristeligt Præg, kaldte for »Jesu-Ordenen«, og som skulde uddeles i Kjøbenhavn til dem, som havde udmærket sig mest ved Stormen. Han havde ogsaa forstaaet at indgyde sine Tropper den Tillid, der besjælede ham selv og vinde Stemningen i Hæren for sin Plan. Soldaterne, hvem den strenge Tugt, der herskede i Lejren, vel begyndte at kjede, og for hvem det maatte være fristende at ombytte de kolde Barakker med de lige for deres Øjne liggende lune Vaaninger i Kjøbenhavn, hvem Haab om Bytte og Hæder des­ uden vinkede, gik med Ly st og Frejdighed i Kampen. A t Fo r­ visning om Sejren og Tro paa Sagen ogsaa var tilstede blandt Troppernes Førere, kan ganske betegnende ses deraf, at en a f de højere Befalingsmænd Dagen forud befalede de Bønder, der havde Kornleverancen til hans Troppeafdeling, at give Møde med Kornet næste Morgen udenfor Kjøbenhavns Porte, idet han regnede paa at kunne sæ lge det i Byen med stor P'ortjeneste. Enkelte advarende Røster lode sig dog høre imod Udførelsen af Vovestykket. W r a n g e l , der ubetinget var imod ethvert Forsøg mod Kjøbenhavn, hvis Række­ vidde ikke kunde overses, var vel ikke tilstede, og hans vægtige Stemme, den eneste, hvorfor Kongen maaske bøjede sig, kunde derfor ikke lyde i Raadslagningen, men den efter ham Næstkomman­ derende, den saarede Feltmarsk Ot t o S t e n b o c k , var navnlig efter den alvorlige Lektion, han og hans Tropper havde faaet ved Skinangrebet den 9. Februar, ugunstig stemt imod Foretagendet; den kløgtige E r i k D a h i b er g , tidligere en a f de ivrigste Talsmænd for at bemægtige sig Kjøbenhavn med stormende Haand, ansaa det nu for utilraadeligt, og en anden a f Kongens Yndlinge fra hans Prinsetid, Kavalleri- obersten H a n s Mø r n e r , en djærv og forvoven Kriger ligesom Dahl-