KjøbenhavnsBelejring_1658

KJØBENHAVNS BELEJR ING 1 6 5 8 . 41 i Holland om at sende »ufortøvet og tienlig Succurs«, og til sidst­ nævnte Land afgik samme Dags Aften ombord i et lille Skib, der lykkelig undgik den svenske Flaade, Gesandten Conr ad van Beuningen, Danmarks tro Ven i dette Nødens Aar, for personlig at drive paa Værket og anspore sine Landsmænd til skyndsomst at ruste. Heller ikke til sit eget Folk forglemte Kong Frederik at hen­ vende sig. Næste Dag, den 9de, rørtes Trommer og Trompeter over den hele By, og Kongen sammenkaldte hos sig paa Kjøbenhavns Slot Borgmestre og Raad, Lavenes Oldermænd, Gejstligheden og de »Højlærde«. Dørene til Slottets store Forsamlingssal stod aabne, Enhver, som vilde, kunde frit gaa ind. Paa Kongens og Rigsraadets Vegne talte Rigshofmesteren, J ochum Gersdor f , til den forsamlede Mængde. Han forestillede dem, hvorlunde man nu var bleven bragt til saadan Yderlighed, at man maatte forsvare sig som Mænd eller »omkommes«, og opmuntrede derfor til Samdrægtighed og til ingen Ting at spare, som kunde tjene til Fædrelandets Frelse; Studenterne opfordredes til at slutte sig sammen i et Korps, Kjøbmandssvendene i et, Haandværkssvendene i et, og Borgerne til ivrig at »gaa til Volds« med Fyrrør eller med Spade, som de nu kunde bedst. Rigshofmesteren havde talt med varme Ord, og vel sjeldent har et Opraab fundet et villigere Øre eller givet et skjønnere Resultat. Et Tilfælde hævede den i høj Grad løftede og fædrelandskjærlige Stemning til Begejstring. For­ anlediget ved en falden Ytring, uvist af hvem, hvori der næredes Tvivl om Borgernes Standhaftighed, traadte Hans Nansen, Kjøben­ havns ansete øverste Borgmester, frem i Forsamlingen, protesterede med Kraft imod denne Tvivl og erklærede under øredøvende Bifaldsraab, at han og alle Kjøbenhavns Borgere kun vilde dø som deres ret­ mæssige Konges Undersaatter. Og dette bevistes i Gjerning. Med Sandhed og ¡uden Bram kunde der i en Regeringsskrivelse senere hen forekomme følgende prægtige Sætning: ». . . Eftersom højst- bemeldte Majestæt saavelsom indeværende Adel og Borgerskab sig til s i ds t e Mand at def endere og med hverandre at leve og dø have r be s l ut t e t . . .« Det var et godt og ønskeligt Rygstød, der saaledes ved Kjøben- havnernes uforfærdede Redebonhed blev ydet dem, hvis Pligt det