KjøbenhavnsBelejring_1658

KJØBENHAVNS BELEJR ING 1 6 5 8 . 37 Virkeligheden fremgik det senere, at med nogen Økonomi havde Kjøbenhavn Brødføde til hele sin Befolkning for henved jMaaneder1), men i Øjeblikket kunde det ikke uden videre kontrolleres, og da det ikke stod til at betvivle, at jo Kjøbenhavn ogsaa i den Henseende havde en trang og bitter Tid at gaa imøde, maatte det ikke lidet bidrage til at fremkalde et nedslaaende Indtryk. Det var dog langtfra Alle, der grebes af trøstesløst Mismod eller kuedes af Stillingens frygtelige Alvor. Harmfulde over det uhørte, troløse Fredsbrud, henpegende paa Carl Gustavs Færd mod deres skaanske Brødre, hvis Privilegier mod Tro og Love paa mange Maader vare bievne krænkede, og paa hvad Landet kunde vente sig af en saa umættelig Erobrer og Voldshersker, hvis den Ydmygelse skulde overgaa Folket, at det gamle danske Rige blev en Provins af Sverig, hævede der sig i Forsamlingen uforfærdede Røster for at til- raade at optage Kampen efter yderste Evne —komme hvad der vilde. Til disse Djærve sluttede Kong Frederik III sig. Med berettiget Selvfølelse kunde han henvise til, hvorledes han kun havde bøjet sig for Rigsraadets Flertalsbeslutning, da han underskrev Fredstraktaten i Høje 1 aastrup, og at han senere, da de pinagtige Forhandlinger med de svenske xYfsendinge stod paa og det saa ud, som om Carl Gustav ogsaa vilde bortrøve Slesvig, havde erklæret »hellere at ville sætte Krone og Liv paa Spil, end at dette Regale skulde bortkomme«; som dette da var hans Agt, saaledes var det end mere nu. Det under Forhandlingerne fremkomne Forslag om, at Kongen ved Flugt skulde unddrage sig Fjendevold for enten at ty til Norge og herfra optage Kampen mod Sverig eller søge Hjælp i Holland, afviste Kongen som Vanærende for sig, som unyttigt for Landets Frelse, med de i alderes Simpelhed saa kraftige Ord: »Jeg vil dø i min Rede.« J) Exempelvis kan herom anføres, at Prisen for 1 Td. god Rug, for hvilken den officielle Taxt ved Fjendtlighedernes Udbrud blev sat til 3 Rdl. (12 Mk.), ingen­ sinde under Belejringen oversteg 14 Mk., samt at 1 Pd. Brød stedse kunde kjøbes for 2 Sk., hvilket ikke — selv naar Piensyn tages til Datidens Penge­ værdi — var uforholdsmæssig dyrt, i hvert Fald ikke, naar det sammenlignes med, at x Pd. Smør til samme Tid kostede 2 Mk. 4 Sk., 1 Snes Æg 7 Mk., 1 Par smaa Høns 10 Mk., i Gaas 15 Mk. osv. »For Brød kan vi ikke fuldtakke Gud,« skriver ogsaa en af Indvaanerne.